Læs mere om Science & Technology her:

Science & Technology


Science & Technology er et arbejdende laboratorium, hvor du får viden om og erfaring med anvendt fysik, kemi, biologi og matematik. Læs mere her.

Læs om tidligere elevers vej til drømmestudiet her:

Er højskolerne for dårlige til at give kursisterne naturvidenskabelig dannelse?

Den 23/2 var vores forstander Birgit Fuglsbjerg og Christian Wraa Mehlsen i P1. Her kommenterede de på indslaget: Højskolerne er for dårlige til at give kursisterne naturvidenskabelig dannelse.

På Rønde Højskole oplever vi stor interesse for naturvidenskabelige emner både på Sygepleje/medicin- linjen og på Science & Technology. Højskoleeleverne vælger os med henblik på at fordybe sig i et fagområde, som de er interesseret i, og for at afprøve de naturvidenskabelige fag som kommende studieområder.

Undervisningen på højskolen er båret af et samspil mellem elevernes og lærernes engagement og interesse for et område, og undervisningen er typisk et samspil mellem teori og praksis og mellem undervisning og mere projektlignende former.

På højskolen er der ikke målstyring af fagene – de er båret af nysgerrighed, faglighed og engagement, og lærere og elever bidrager i høj grad med refleksion og perspektiver på fagligheden.

Højskolens tradition er tilbage fra Grundtvig at myndiggøre mennesker til at navigere i samfundet til gavn for individ så vel som for fællesskab. Den dannelse lever videre i bedste velgående på højskolerne, og før vi her på Rønde Højskole startede Science & Technology op, var vi optaget af, hvordan videnskab og teknologi var med til at sætte dagsordenen i forhold til menneskers liv mange steder i samfundet.

Når der bruges robotter i ældreplejen og i undervisningen, når man måske snart kan købe sig en robotkone, vel at mærke en meget overskudsagtig og altid positiv robotkone, så er det højskolens opgave at drøfte, hvordan vi ønsker at menneskelivet skal være. Det er højskolens opgave at bidrage med håb om, at teknologien kan løse nogle af vore problemer, så vel som det er højskolens opgave at stille spørgsmål til teknologiens samspil med menneskers liv. Hvordan kan og bør vi benytte teknologien? Hvordan sikrer vi, at menneskers samspil med teknologien understøtter de værdier, vi finder vigtige?

Christian Wraa Mehlsen, som er elev på Science & Technology, var frisk på at tage med i studiet, og han fortalte, at Science & Technoly området netop var årsag til, at han valgte Rønde Højskole.

Højskoleforstander Birgit Fuglsbjerg

Nyheder

  • På Rønde Højskole får du hjælp, vejledning og konkret forberedelse, der hjælper dig med at klare dig godt til uniTEST.

  • På Rønde Højskole får du hjælp, vejledning og konkret forberedelse, der hjælper dig med at komme ind på kvote 2

  • Oplev en fantasktisk aktiv uge sammen med din teenager. Familiekurset på Rønde Højskole er for dig , der gerne vil have en aktiv uge med dine børn med unge fra 12 år og opefter. Familiekurset er aktiviteter, sjov og ballade med jævnaldrene samtidig med, at I får god tid sammen som familie. Prøv kræfter med blandt andet kano/kajak, snorkling, fiskeri, kreativitet, klatring på klatrevæg, mountainbike, bålmad, natløb, overnatning i shelter, fortælling, adventure-race, maddyst, slackline, turneringer og sæbekasserally.