Mentorordning

Er du ung mellem 17½ – 25 og har du brug for hjælp til at blive afklaret omkring ungdomsuddannelse og er der en risiko for at du ikke selv kan gennemføre en ungdomsuddannelse, så har du mulighed for at komme på højskole under mentorordningen og dermed få økonomisk støtte til dit højskoleophold.

Eksamesfri læring

Mentorordningen på Rønde Højskole

Som mentorelev deltager du på lige fod med alle andre elever i skolens skema og dagligdag. At deltage i et højskolefællesskab er for alle elever et fantastisk afsæt for udvikling og forandring. Derfor er højskolen et godt afsæt for senere at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som mentorelev har du særlig mulighed for få samtaler med en lærer. Formålet med samtalerne er at sikre din trivsel på skolen. I praksis tilknyttes du en lærer, som følger dig under opholdet. Du og læreren aftaler mentorforløbets omfang og form med hinanden. Ofte aftales der ugentlige samtaler.

Mentorordningen på Rønde Højskole inkluderer også uddannelsesvejledning, hvor du har særlige samtaler med henblik på valg af uddannelse. Vi samarbejder gerne med din UU-vejleder.

  • Det faglige perspektiv
  • Det personlige lærings- og udviklingsperspektiv
  • Livet i fællesskabet

Inspirerende eksamensfri undervisning

Med fem brede linjefag og over 40 forskellige valgfag har du alle muligheder for at prøve dine interesser af. Den eksamensfri undervisning giver mulighed for at være nysgerrig, undersøge og afprøve mange fagligheder uden at skulle måles og vejes til en eksamen. Det er ren og skær interesse der driver værker. Og så sker sammen med en masse andre unge som deler de samme interesser. Læs mere om livet på højskole.

 

Spørg din UU-vejleder om en uddannelsesplan

UU-vejlederen skal i samarbejde med dig udfærdige en uddannelsesplan. I uddannelsesplanen skal højskoleopholdet indgå og det skal tillige fremgå af uddannelsesplanen at:

– Du er uden afsluttet ungdomsuddannelse,
– Du har brug for mentorstøtte under højskoleopholdet. Planen skal underskrives af dig (evt. forældre) og UU-vejlederen.

 

Ved du ikke hvem din vejleder kan du finde ud af det her: https://www.minvejleder.dk/.

Vil du vide mere om mentorordningen, så kontakt Rønde Højskole på tlf.: 8637 1955 eller mail post@rhe.dk.

 

Information til vejledere m. fl.