Collage med højskoleelever

TAG ET PITSTOP PÅ HØJSKOLE!

Pitstop-elever på Rønde Højskole tilbydes efter individuel vurdering nedsat pris.

Er du gået i stå i uddannelsen? Kommet i tvivl om du er på det rigtige studie? Trænger du til at genfinde noget glæde og energi? Så er pitstop-ordningen måske noget for dig.

Hvad er et Pitstop?

Et pitstop på Rønde Højskole er for dig der er i gang med en uddannelse og har brug for en pause. Måske fordi du er blevet træt, eller måske fordi du er kommet i tvivl: Er det nu den rigtige uddannelse? Eller er eksamens- og læsepresset lige nu bare lidt for stort?

Læs også “Den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget”

Du er ikke alene. Mange studerende får undervejs i studiet brug for et kvalificeret pusterum, og årsagerne kan være vidt forskellige.

Kontakt Informationsmedarbejder Danny Sannem på tlf. 21935680 eller dk@rhe.dk for at høre mere om dine muligheder.

Besøg Rønde Højskole: Book en rundvisning online

Nedsat pris for pitstop-elever

Vi ved at økonomien som studerende kan være presset, og at det derfor kan være svært at finde de nødvendige midler. Derfor kan pitstop-elever på Rønde Højskole søge om nedsat pris. Kontakt os hvis du vil vide mere

Hvad kan Rønde Højskole tilbyde pitstop-elever?

På Rønde Højskole er det lysten, der driver værket. Der er fokus på fællesskab, nye udfordringer og fagligt samvær som giver netop den saltvandsindsprøjtning, du har brug for for senere at kunne vende tilbage til bøgerne, afklaret og med ny energi.

Som pitstopper kan du vælge én af følgende linjer:

  • Medicin & Sygepleje – forbered dig til et liv som læge, sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut eller andre fag i sundhedssektoren. Anatomi, fysiologi, biokemi, mikrobiologi og etik.
  • Psykologi & Pædagogik – til dig, der vil være lærer, pædagog, socialrådgiver, psykolog eller bare drømmer om at arbejde med mennesker. Læring og relationer, kommunikation og sprog, psykologi og pædagogikkens udvikling.
  • Journalistik, Medier og Kommunikation – forberedelse til at bestå optagelsesprøverne på Danmark Medie- og  Journalisthøjskole og Institut for Journalistik på Syddansk Universitet. Journalistikkens grunddiscipliner, sparring og coaching.
  • Science & Technology – forberedelse til uddannelse indenfor anvendt matematik, fysik eller kemi, som ingeniør, tekniker, arkitekt eller andre uddannelser indenfor science.
  • Business & Economics – forberedelser til uddannelser inden for samfund, handel, ledelse, iværksætteri og forretningsudvikling

Masser af valgfag

Ud over dit linjefag består dit skema af en række valgfag. Der er mulighed for både et meget afvekslende skema og for at fordybe dig i noget, du gerne vil have meget af. Du kan fx prøve kræfter med både idræt, musik, kreative fag og meget meget mere. Se alle valgfagene her.

Dine muligheder

Er du interesseret i at vide mere om pitstop på Rønde Højskole, så ring til informationsmedarbejder Danny Sannem på tlf. 21935680 eller skriv en mail til dk@rhe.dk.