”Højskolen inspirerede mig til at blive frivillig – det havde jeg aldrig selv fundet på.”
Emilie Fredsted Dahl læser til jordemoder på UC Syd i Esbjerg. Hun har været med Rønde Højskoles rejseprojekt i Antigua, Guatemala i fire måneder for at arbejde på en børneafdeling på et hospital. For hende har rejsen betydet indblik i en helt anden hospitalskultur – og en ganske særlig tatovering.
Hvad lavede du på rejsen?
Jeg boede hos en spansk familie lidt uden for storbyen Antigua. Den første måned var jeg på en lokal sprogskole, og så fik jeg en plads som volontør på en børneafdeling på hospitalet i Antigua, hvor jeg arbejdede med svært fysisk og psykisk handicappede børn i alderen 5-15 år. Jeg hjalp sygeplejerskerne med at give børnene mad, børste deres tænder, ordne hår og generelt lege med børnene og give dem lidt mere glæde i livet. Derudover hjalp jeg også sygeplejerskerne med at gøre rent på afdelingen, vaske op og folde tøj. I weekenderne tog vi tit en forlænget weekend af sted til de omkringliggende byer nær Antigua – Tikal, Lago de Atitlán og Semuc Champey. Derudover var vi en lille uges tid i Monterrico på ren sol og bade-miniferie.
Hvorfor valgte du at forberede din rejse på højskole?
Det var dejligt og nemt at få tid på højskolen til at kunne forberede rejsen. To af mine veninder fra højskolen skulle også ud at rejse, og vi valgte derfor at rejse sammen til Guatemala. Det var dejligt at have nogen at planlægge rejsen sammen med, og godt at have vores lærer til at hjælpe med diverse spørgsmål, da hun vidste meget om hvordan det er at rejse som volontør. Hun havde også gode råd både til praktiske og oplevelsesrige ting.
Hvad har opholdet på højskole betydet for dig – i forhold til rejsen og i øvrigt?
Højskolen fik inspireret mig til at komme ud og rejse og være frivillig – en ting, jeg måske ikke selv havde fundet på. Og jeg er lykkelig for, at jeg har fået den oplevelse.
Hvad var det bedste ved din rejse?
Der har været flere ting ved rejsen, som jeg aldrig ville have været foruden. Dét at bo ved en spansk familie og blive en del af deres liv var helt fantastisk. Vi boede alle tre piger det samme sted og blev en stor del af familien – vi har stadig kontakt til dem i dag. En anden ting var selvfølgelig det bånd, jeg fik knyttet til alle de søde børn på hospitalet – og også til sygeplejerskerne på afdelingen. Jeg følte mig meget værdsat, og jeg havde svært ved at sige farvel, da jeg skulle rejse hjem til Danmark. Jeg fik endda lavet en lille tatovering i Guatemala med koordinaterne på den børneafdeling, jeg arbejde på, for altid at kunne tænke tilbage på alle de søde børn. Og så betød det meget at rejse med to gode veninder fra højskolen og få den oplevelse med dem.
Hvad var det sværeste ved din rejse?
Det sværeste var helt klart at undvære min familie i 4 måneder. Det var svært at være væk så længe, men heldigvis havde den familie, jeg boede hos, trådløst internet, så man kunne skrive og ringe over facebook/skype til sin familie derhjemme. Og så var det selvfølgelig også rigtig svært at sige farvel til alle de mennesker, jeg lærte at kende i Guatemala.
Hvornår følte du, at du gjorde en forskel?
Jeg følte helt klart, at den største forskel var overfor børnene på hospitalet. Jeg kunne mærke, hvordan de med tiden knyttede sig til mig og kunne genkende mig. Jeg blev især knyttet til to af børnene, og jeg lærte også deres forældre at kende, når de kom for at besøge deres børn. Børneafdelingen på hospitalet fungerede faktisk mere som et børnehjem end en hospitalsafdeling med syge børn, for mange mennesker i Guatemala er meget fattige, og de børn, som boede på afdelingen, var af forældre, som ikke havde råd til at have deres børn boende hjemme. Så det at være volontør på den afdeling gjorde, at jeg helt klart kunne gøre en forskel for de børn og for at gøre deres dage lidt gladere.
Hvordan var en typisk dag for dig?
Jeg stod op ved 7-tiden og spiste morgenmad, som min spanske mor havde forberedt. Derefter tog jeg camionetaen (bussen) indtil hospitalet og var der ved cirka 8-tiden. Så var jeg på børneafdelingen fra 8-13, hvor jeg hjalp med at give børnene tøj på om morgenen, give dem morgenmad og deres medicin (som allerede var doseret af en sygeplejerske), børste deres tænder, rede deres senge, lægge lidt tøj sammen og ellers lege med børnene og bruge de faciliteter, der var på hospitalet. Derefter tog jeg camionetaen hjem igen, hvor min spanske mor stod klar med frokosten. Herefter tog pigerne og jeg som regel ind til byen for at udforske et par timer, og ellers blev vi hjemme ved familien og hyggede med dem. Om aftenen tog vi ofte til fitnessundervisning i det lokale fitnessrum, hvor vi betalte 50 kr. om måneden for at være medlem.
Hvor meget kostede din rejse?
Min rejse kostede cirka 20.000 med alt inkluderet – både sprogskole, kost og logi hos den spanske familie samt lommepenge.
Hvad er det vigtigste, du har med hjem fra rejsen?
Årh, det er svært at sige – jeg synes, hele oplevelsen i sig selv var så fantastisk, både alle de steder vi så, alle de mennesker vi lærte at kende, at lære at snakke spansk og kunne begå sig på spansk og det frivillige arbejde, hvor man følte, man gjorde en forskel. Men jeg tror, det vigtigste, jeg har lært og taget med hjem, er hele oplevelsen af at bo fire måneder i et land, der er så forskelligt fra Danmark. Jeg har lært så meget at den guatemaltekiske kultur og fået så stor en forståelse for et andet land, som man kun får, hvis man bor der og får en hverdag der. Og så får man jo en stor respekt for andre mennesker med en anden kultur end ens egen.
