”Hvis jeg kan tage til Afrika alene, så kan jeg også det her.”
Philippa Gautier læser medicin på Københavns Universitet.
Hun har været med Rønde Højskoles rejseprojekt i Arusha, Tanzania i 3 ½ måned for at arbejde på et børnehjem – og også lige et smut på Zanzibar. For hende har rejsen betydet selvtillid og en ny taknemmelighed.
Hvad lavede du på rejsen?
Jeg arbejdede på et børnehjem, hvor jeg hjalp med ting som at lave mad, lege med børnene, give dem mad, være med når børnene skulle på tur og sådan nogle hverdagsagtige ting. Efter jeg havde været der i et stykke tid fik jeg også ansvar for at passe nogle af de mindre børn, når der var personalemøde. Jeg havde også nogle dags udflugter rundt i det nordlige Tanzania på en tur oppe i et bjergområde, hvor jeg mødte noget af min værtsfamilies familie, og i slutningen af min rejse tog jeg 2 uger på safari og til Zanzibar. Det var helt fantastisk!
Hvorfor valgte du at forberede din rejse på højskole?
Jeg syntes det var en rart at kunne planlægge rejsen selv og ikke skulle bruge en organisation. Samtidig var jeg ikke erfaren med at planlægge rejser, så det virkede som en god støtte at have nogen til at hjælpe mig, der vidste, hvad det hele gik ud på. Det at der også var sat specifik tid af til at planlægge rejsen syntes jeg var en god ide, så man ikke selv skulle finde overskuddet og tiden til det.
Hvad har opholdet på højskole betydet for dig – i forhold til rejsen og i øvrigt?
Der er ingen tvivl om at, mit højskoleophold forberedte mig på at skulle være mere selvstændig, hvilket jo er rigtig godt, når man rejser alene til et andet land. Men det gav mig også noget ro og tålmodighed til at kunne være sammen med mennesker, der ikke nødvendigvis er ligesom mig eller vil det samme som mig. Det var gavnligt på min tur, men det er jo stadig super anvendeligt i hverdagen.
Højskolen har generelt betydet, at jeg har haft mulighed for at finde mig selv og vokse under nogle rigtig hyggelige forhold. Der går ikke en uge, hvor jeg ikke savner at være på højskole, for det har klart været noget af det sjoveste, mest udfordrende og hyggelige, jeg nogensinde har gjort.
Hvad var det bedste ved din rejse?
Det bedste var de mennesker, jeg mødte. Den familie, jeg boede hos, har jeg stadig kontakt til og har besøgt dem for nylig. Jeg har også stadig kontakt til en af de frivillige piger jeg mødte dernede.
Hvad var det sværeste ved din rejse?
Udover at være væk fra min familie, så var det svært med de fundamentale kulturelle forskelle. Ting i Tanzania sker ikke lige så hurtigt eller organiseret som i Danmark, og det kunne godt blive frustrerende nogle gange, når man bare godt ville i gang med dagens gøremål, og det hele bare kører på ”african time” som de selv kalder det.
Hvornår følte du, at du gjorde en forskel?
Når jeg kunne hjælpe et barn, der havde en lidt dårlig dag. Det helt store for mig var, at jeg kunne give børnene noget opmærksomhed, de normalt ikke ville få. Det at kunne mærke, at de fik en federe dag af at, der var nogle flere hænder og mere opmærksomhed, var fantastisk.
Hvordan var en typisk dag på børnehjemmet?
Jeg stod op, spiste morgenmad, og så tog jeg af sted, så jeg var på børnehjemmet mellem 8 og 9, så jeg kunne hjælpe med at give børnene morgenmad. Så var der leg og ture med børnene ind til kl 12, hvor vi begyndte at gøre klar til frokost. Kl 13 blev børnene puttet til middagslur. Så tog jeg enten over på en lokal cafe og spiste frokost, eller jeg tog hjem. Om eftermiddagen tog jeg tilbage til børnehjemmet og var der, ind til børnene blev lagt i seng kl 18. Og så lavede jeg nogle ting med den familie jeg boede hos.
Hvad er det vigtigste, du har med hjem fra rejsen?
Jeg er kommet hjem med en masse tålmodighed, selvtillid og en indre ro og accept. Jeg bruger ofte min tur som motivation, ”Hvis jeg kan tage til Afrika alene, så kan jeg også det her.” Måske er det allervigtigste den taknemlighed, jeg er kommet hjem med -for mit liv, for verden og for de mennesker, jeg har mødt. Det giver noget perspektiv.
