Få erfaringspoint til din kvote 2-ansøgning
Tæller relevant erfaring i din kvote 2-ansøgning? Det kan være i kombination med et fagsnit, en optagelsessamtale og/eller en motiveret skriftlig ansøgning. En del studier lægger vægt på et højskoleophold, når de vurderer din kvote 2-ansøgning. Mange studier er glade for, at der står højskole på CV’et, fordi højskoleelever er gode til at få fællesskaber til at fungere og bliver gode studerende.
Da Rønde Højskole er en studiefaglig højskole, har du virkelig god mulighed for at få mange faglige erfaringer, som kan give dig ekstra point i kvote 2. Det gælder særligt via vores studieforberende linjer Sygepleje og Medicin, Psykologi og Pædagogik, Journalistik, Medier & Kommunikation, Business & Economics samt Science & Technology . Vi har erfaringer med, at vores linjer har et godt ry på de videregående uddannelser og dermed kan give point i din ansøgning. Du kan desuden øge dine chancer ved at vælge valgfag, som ligger inden for din uddannelses fagområde, fx Jura, Antropologi & Sociologi, Programmering, Medier & kommunikation, Idræt mm. Se vores valgfag her.
Som elev hos os har du mulighed for at kombinere dit ophold med aktiviteter, som er relevante for din ansøgning. Der er for eksempel mulighed for at få et frivillighedsbevis som medhjælper på vores lokale hospice eller plejehjem eller en relevant studiepraktik. Kontakt underviseren på dit linjefag for at høre om mulighederne.