Kursus: Den gode familiegruppelærer
På dette kursus vil du få konkrete pædagogiske værktøjer til som familiegruppelærer på en højskole eller anden kostskole at understøtte elever i deres trivsel og mindske frafald på skolen.
Dagen vil være en blanding af oplæg, erfaringsudveksling og ikke mindst afprøvning af konkrete gruppevejledningsmetoder, som du kan tage med hjem til dine familiegruppemøder. Metoderne vil knytte eleverne tættere til hinanden i familiegruppen, så de kan blive hinandens ressourcer til at delen skønne og svære ting med hinanden.
Kurset er åbent for højskolelærere og -forstandere, samt alle med interesse for familiegruppearbejde på en kostskole.
Tidspunkt:
Onsdag d. 22. maj
kl. 9.00-15.00
Sted: Rønde Højskole
Program
- 8.30 Morgenmad
- 9.00 Velkomst
- 9.10 Oplæg ved lektor Miriam Dimsits om teorier og perspektiver på anvendelse af integreret vejledning og
- gruppevejledning i arbejdet som familiegruppelærer
- 10.00 Oplæg ved højskolelærere Pia Kirkegaard, Malene Madsen og Allan Jakobsen om familiegruppearbejdet på Rønde Højskole inkl. erfaringerne fra aktionslæringsforløbet
- 11.10 Erfaringsudveksling ved bordene – hvad er dit bedste fif til et familiegruppemøde?
- 11.40 Frokost
- 12.40 Workshops med konkrete samtaleøvelser. Alle deltagere vil afprøve tre forskellige metoder, som man kan anvende på et familiegruppemøde
- 14.20 Opsamling og refleksion ved bordene
- 15.00 Tak for i dag + kaffe og kage
Det er gratis at deltage