Forleden fik over 18.000 unge besked om, at de ikke kunne komme ind på den uddannelse, de drømte om at starte på. Katastrofe, tænker nogle. Andre ærgrer sig over mere afdæmpet over, at den fremtid, de havde forestillet sig, ikke ser ud til at blive til noget.

Der er blandt unge i 2019 et stærkt fokus på, at den uddannelse, man vælger, konstituerer det menneske og den succes, man gerne vil være. Og dermed kan afslaget ramme hårdt, fordi ansøgeren kan få en fornemmelse af ikke at du. Ikke at være en succes. Dermed kan et studieafslag for nogle være starten på en krise.

Din succes som menneske er ikke afhængig af din uddannelse

En krise kan være afsæt for at tænke anderledes, bryde det fastlagte mønster og finde nye veje for dit liv. Og hvis det kan ske, er et studieafslag ikke verdens undergang. Jeg er klar over, at det kan være svært at få øje på andre muligheder, når man lige har fået besked om, at uddannelsesdrømmen ikke gik i opfyldelse i denne omgang. Men det er afgørende, at forældre og venner støtter og inspirerer den unge i at finde nye veje, andre muligheder for studier eller for erfaringer, som evt. på et senere tidspunkt måske kan lede til nye valg. Omgivelserne kan være en hjælp i forhold til at lytte og udfordre, så den unge kan finde og vælge tiltag, der giver mening nu, hvor kursen må lægges om.

Med et ekstra års livserfaring i bagagen vil der for nogle næste år være et godt afsæt for en kvote 2 ansøgning. Samtidig kan et ekstra år uden for uddannelsessystemet inspirere og klargøre i forhold til, hvad der ellers kan give mening.

Et halvt år på højskole giver nye muligheder

På Rønde Højskole har vi studieforberedende linjer. Her oplever vi på hvert hold dygtige målrettede unge, som går direkte efter optag på deres drømmeuddannelse. Men vi møder også mange unge, som i løbet af højskoleopholdet frigør sig fra tænkningen om, at der er én rigtig uddannelse for dem.

Gennem fordybelsen på linjerne møder eleverne højskolelærere og gæsteundervisere med en faglighed og et engagement, som de kan spejle sig i og udfolde sig i. Højskoleeleverne besøger virksomheder og uddannelser. De møder ildsjæle, erhvervsfolk, undervisere og studerende fra universiteter og proffessionsuddannelser. Til sammen giver disse møder bred inspiration til at vælge et fagområde. Og især møder de mange andre unge på højskolen, som ligesom de selv er optaget af at finde frem til det rigtige valg.

I mødet med hinanden og med højskolens tvangsfrie verden opstår der nye ideer, nye muligheder. Og for mange handler det ved afslutningen på et højskoleophold ikke kun om et rigtigt valg, men om flere meningsfulde muligheder for uddannelse. De har haft mulighed for at omformulere drømmen.

Uddannelsesloftet øger presset på at vælge rigtigt

Der er i den generelle tænkning omkring uddannelse og uddannelsesvalg et stærkt fokus på, at man skal gøre det rigtige valg, når man vælger videregående uddannelse. En tænkning, der er blevet forstærket af uddannelsesloftets fokus på, at man ikke kan vælge flere uddannelser. Hvordan kan man vide, hvilken uddannelse, der er den rigtige, når man ikke har prøvet uddannelsen eller kender til fagområdet?  Det kan se ud, som om nogle tænker, at hvis de bruger deres snit maksimalt, sikrer de sig et rigtigt valg. Så hvis den unge har et snit på 10.8 vælger vedkommende medicin. Så bruges snittet fuldt ud.

Dermed bliver valget foretaget, som en matematisk kalkulation, og erfaringer, sansning og rollemodeller kobles fra. Det kan endda se ud som om den uddannelse, som har den største prestige blandt andre, opfattes som den mest rigtige. Og dermed foretager en del unge et uhensigtsmæssigt valg. Mange andre faktorer end karaktergennemsnittet er afgørende for, om unge kommer til at klare sig godt på uddannelsen, og for om de kommer til at trives og udfolde sig inden for et fagområde.   

Kan et studieafslag være en gave?

I det øjeblik en ung får afslag på optag på drømmeuddannelsen, opfattes det næppe som positivt. Afslaget er et brud på planen og drømmen. Men det er mit formål med denne klumme at sætte fokus på, at et afslag ikke er en afslutning. Det er en mulighed for at finde ikke én ny vej men flere nye veje. Og vi ved, at unge, som kan håndtere kriser – herunder kriser, som er udgået fra et afslag på et studieoptag – disse unge kommer til at fremstå mere modne og afklarede omkring, hvad der kan give mening for dem. 

Så i halen på et et studieafslag er der muligheder: Et andet studie, et andet studiested, en kvote 2 ansøgning til næste år, et arbejde, et højskoleophold. Alle vil opleve kriser. Livet vil indeholde kriser, og opgaven omkring valg af videregående uddannelse kan være en øveplads for, hvordan man håndterer en krise. Vigtigst af alt er det, at omgivelserne og den unge selv har fokús på, at selvom man ikke er kommet ind på drømmeuddannelsen, så dur man alligevel! Karaktergennemsnit viser heldigvis kun en lille del af et menneskes potentiale.

Der var over 18.000, der fik afslag. Det var ærgerligt for hver og en, der drømte om en bestemt uddannelse. Men fokus må nu rettes mod dette spørgsmål: Hvilke muligheder er der så i stedet?