”Højskolen lærte mig, hvor vigtigt det er at levere løsninger.”
Jessie studerer Digital Concept Development på Erhvervsakademi Aarhus. Hun vil være med til at sende kærlighed til verden – digitalt!
Jessie valgte Rønde Højskoles science/ technologylinje for at blive klar til at læse videre. Planen var at læse Marketing Management og så videreuddanne sig inden for digitale løsninger. Og det gjorde hun også – men hele sigtet ændrede sig på højskolen.
”Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville være sådan et smukt fællesskab med unge, der bor sammen og deler en del af livet. Jeg lærte så meget om andres livsværdier: åbenhed, tolerance, empati og ærlighed. Så nu ved jeg, hvad jeg vil. Jeg vil være sådan en, der puster liv i ideer, skaber løsninger og værdifulde budskaber til samfundet.”