7. november – 175 år for den første højskole

Højskolernes mangfoldighed

7. november 2019 fejrer vi 175 året for den første højskole i Danmark.

I dag er der i Danmark omkring 70 højskoler. Og når vi her i Rønde fejrer 175 året for den første højskole, er det en markering af, at højskolebevægelsen også har betydning her i 2019. Højskolerne udgør tilsammen en mangfoldighed af skoler. Alle har de til opgave at oplyse og inspirere fagligt, socialt og menneskeligt. Studerer man de enkelte højskolers særpræg, vil man møde en bred vifte af fagområder, forskellige læringsmiljøer og forskelle i holdninger politisk, religiøst og i forhold til livsstil. 

Den eksamensfri undervisning

Rødding Højskole i Sønderjylland omtales som Danmarks første højskole. Den åbnede i 1844 og var den første af bondeskolerne, som benyttede sig af ordet højskole i navnet. Siden kom flere højskoler til, men gennembruddet for højskolebevægelsen kom i 1860erne, hvor Askov Højskole, Vallekilde Højskole og Testrup Højskole blev de toneangivende inden for højskoleverdenen. Disse 3 højskoler var meget udtalte i modstanden mod al eksamen og overhøring. Den eksamensfri undervisning er siden blevet en grundpille i højskoleformen.

Rønde Højskole åbner

Den første udgave af Rønde Højskole åbner i 1894. Efter opstartsvanskeligheder og en lukning opstod i 1897 den højskole, som har eksisteret i ubrudt linje i 122 år. Rønde Højskole har stadig sine rødder i 1897, men fremstår i dag i 2019 som en højskole tilpasset tidens udfordringer og dermed som en transformeret og genfortolket højskole.

Grundtvigs højskoletanker

De første højskoler var inspireret af Grundtvigs tanker om at oplyse og ruste mennesker til at tage ansvar og deltage i demokrati. Især bondestanden og almuen på landet var målgruppen for højskolerne. Grundtvigs ambition med folkelig oplysning var, som Ove Korsgaard skriver det i bogen “Grundtvig rundt!”, at forvandle almuen til et folk. Grundtvig havde ingen tiltro til, at almuen kunne styre landet, før den var forvandlet til et folk. Et folk der havde blik for det fælles og kunne tage ansvar. Det krævede ifølge Grundtvig en ny form for skole. En folkehøjskole, som kunne forene forskellige grupperinger i landet til et dansk folk. Og folkets sprog – det danske sprog – fik på folkehøjskolen forrang som dannelsessprog frem for græsk og latin.

Det danske sprog som basis for et fælles folk

På Grundtvigs tid var græsk og latin og de sprog, der blev forbundet med dannelse og desuden adgangsbillet til uddannelse. Grundtvig rettede en stærk kritik mod den lærde skole og denne adgangsbegrænsning og fremmedgørelse i forhold til uddannelse, fordi det betød et skarpt skel mellem de lærde og folket. De lærde og ledende grupper i landet oplevede det som en yderst provokerende tanke, at man kan blive et oplyst og dannet menneske ved hjælp af det sprog, som folket taler. Men Grundtvigs ambition var at sammenknytte den lærde dannelse med den folkelige – således at der kunne dannes stærke og ansvarlige fællesskaber mellem alle mennesker uanset stand. 

Disse tanker var baggrunden for Grundtvigs ide om en folkehøjskole baseret på modersmålet og det levende ord. “Skolen for livet” blev en populær betegnelse for denne skole, som havde fortællingen, det levende ord og livet som omdrejningspunkt. I modsætning til død lærdom i dunkle bøger på elitens fremmede sprog.

Grundtvigs tanker kom til at præge børneskolen og det danske uddannelsessystem og folkehøjskolen i årene fremover. Og den folkelige dannelse kom til at spille sammen med uddannelse og dygtiggørelse i fag og ansvarlighed for det fælles. Inspirationen til beskrivelsen af Grundtvigs rolle for folkehøjskolen er hentet fra Ove Korsgaards bog Grundtvig rundt – en guide. Gyldendal 2018.

Kontinuitet og transformation

Er højskolens opgave løst? Har vi skabt et fællesskab mellem mennesker, hvor vi tager ansvar for verden og hinanden? Ja, det er givet, at Grundtvigs tanker har været inspiration til prægning af vores samfund gennem alle 175 år. Og det løft mod et demokratisk fællesskab, som vi har oplevet i den periode, har været forandrende og enestående.

Folkehøjskolens kerneopgave er anderledes i 2019. Blandt andet fordi almuen ikke eksisterer længere som gruppe. Men nye grupper og grupperinger i samfundet er opstået. Og kulturelle såvel som økonomiske, sociale, geografiske og uddannelsesmæssige skel, skaber afstand og misforståelser mellem mennesker. Derfor ser opgaven fra 1844 anderledes ud i 2019. Men den er stadig aktuel: Der er brug for at overveje, hvordan højskolen kan stille sig i en postindustriel tid, hvor samfundet udvikler sig mod globalisering, europæisering, multikulturalisering og ikke mindst individualisering, som en stærk diskurs. Med disse udviklingstendenser som baggrund har højskolerne stadig en opgave i at arbejde med at skabe forståelse, kultur og fælles ansvar og sammenhæng lokalt, nationalt og ikke mindst globalt. 

Behovet for en højskole fri for eksamen og karakterer er stadig aktuelt

På ungdomsuddannelserne og i særdeleshed de gymnasiale uddannelser har karakterne fået enorm betydning. Der skal præsteres karakterer, der giver adgang til de ønskede og mest attraktive videregående uddannelser. CEFU – Center for Ungdomsforskning har i 2018 udgivet rapporten Karakterbogen, som beskriver karakterernes øgede betydning i overgangen til de videregående uddannelser. 

Der konkluderes i rapporten, at kombinationene mellem karaktergivning, præstations-  og konkurrencekultur griber ind på ungdomsuddannelserne på en uhensigtsmæssig måde for mestringen og læringen. Kampen om at præstere tilstrækkeligt bidrager til at øge elevernes instrumentelle og strategiske tilgang til undervisningen, valg af linjer, valgfag osv.  Dvs. det handler mere om at blive set og vise sig frem end om fordybelse, udvikling af tænkning og samarbejde. Rapporten Karakterbogen fra CEFU giver således anledning til igen at bringe højskolens oprindelige opgave i spil: Der er stadig behov for en højskole med rum til at udvikle deltagelse i og ansvar. En højskole hvor mennesker får inspiration til at vælge og handle mere ud fra personlige, etiske og politiske grunde end ud fra, hvad der giver de bedste karakterer og sikrer en adgangsbillet til drømmestudiet.

Fælles klimaudfordringer – en opgave for højskolen

På Grundtvigs tid og i lyset fra en række krige, var angreb fra tyskerne den største trussel. Og i den sammenhæng skal man forstå hans fokus på begrebet folk, som i 2019 kan virke uddateret og alt for nationalistisk. Der er brug for i højere grad at tale om fællesskaber og globalt ansvar, fordi trusselsbilledet i 2019 er markant anderledes. Den største aktuelle udfordring er ansvaret for vores fælles jord i forhold til klimaforandringer. Det er en enorm opgave og en kæmpe udfordring, som måske kan løses, hvis vi kan danne hele verden til at forstå sig som en del af et ansvarligt fællesskab.

Opgaven kalder på det menneskesyn, som er Grundtvigs, og som stadig dominerer på folkehøjskolerne og forhåbentlig på alle uddannelsessteder i dette land: At mennesket er et væsen, som kan forholde sig til sin egen eksistens, og som kan handle ud fra personlige, moralske og politiske grunde. Opgaven som højskole i 2019 er i særdeleshed at understøtte dette. Og jeg er sikker på, at der bag den perlerække af fag, fællesskaber og oplevelser, som bliver tilbudt på alle folkehøjskoler, ligger ambitionen om at inspirere mennesker til at tage del og tage ansvar.

Faglighed og højskoleoplevelser

Rønde Højskole har kun 122 år på bagen, og regnes dermed ikke blandt de store tunge drenge i forhold til højskolernes historie. Men som enhver anden højskole kan gøre, er der også på Rønde Højskole de seneste år taget udgangspunkt i det omgivende samfund i forhold til at definere hvilken opgave, højskolen har. På den måde er historien om Rønde Højskole både en kontinuitetshistorie og en transformationshistorie. 

Hvor fagområderne for højskolerne tidligere var præget af landbrug og håndværk, er vi nu i postindustriel og studieorienteret tid, som f.eks. afspejles i regeringens mål, at 60 % af en ungdomsårgang gennemfører videregående uddannelse. Imidlertid er uddannelsesniveauet ikke er afgørende for, om mennesker betragter sig selv selv en del af et fællesskab. Og det er heller ikke afgørende for, hvorvidt de ser det som deres opgave at tage ansvar for et fællesskab i verden. Derfor er der stadig grund til at beskæftige sig med Grundtvigs skoletænkning. 

Værdisæt og opgave

På Rønde Højskole består kontinuiteten fra før i et værdisæt, hvor hvert menneske har enestående værdi. Her kan eleverne i et forpligtende og inspirerende fællesskab forholde sig til deres egen og fælles eksistens og finde inspiration til at handle ud fra personlige, etiske og politiske grunde.

Dette værdisæt har en vigtig rolle at spille ind i en tidsånd, der fra mange sider beskrives som individualistisk, konkurrence- og præstationspræget. Fællesskabet og den faglige, sociale og menneskelige inspiration er afgørende for menneskers udvikling. De bedste valg i livet kan man ikke nødvendigvis tænke sig til. Dem må man erfare, afprøve, udveksle på, inden man evt. er klar til at træffe et valg. Og det kan højskolens uformelle læringsrum med fællesskab og fag tilbyde.

Uddannelse og dannelse i samspil

Rønde Højskole er således på den ene side en traditionel folkehøjskole med masser af tilbud, der kan være afsæt for inspiration og valg. Her tilbydes en fagvifte på over 40 forskellige fag, og man kan fordybe sig i kreative og musiske fag, masser af idræt og en række fag, der forholder sig til kultur, teknologi, bæredygtighed, liv og eksistens. Det er en fagvifte, som til stadighed formes på baggrund af individets behov og samfundets og ungdomskulturens udfordringer og glæder. Eksempelvis er det nyeste fag, som 20 har valgt: Identitet og valg. 

Folkehøjskolen i Rønde tilbyder også studierejser, temauger, fællestimer, sangtimer og masser af liv og foreningsaktiviteter aften og weekend, men Rønde Højskole har også sin særlige studieforberedende profil, hvor der tilbydes linjer inden for Sygepleje & Medicin, Psykologi & Pædagogik, Journalistik, Medier & Kommunikation og Science & Technology. 

Inspiration til meningsfulde valg

For Rønde Højskole er det afgørende, at det studieforberedende fokus handler om faglighed og fordybelse set i samspil med dannelsens fokus på mening, værdi og menneskelige valg. Med de studieforberedende linjer kan højskolen inspirere mennesker til at træffe meningsfulde valg i forhold til uddannelse og fremtid. Men også i et fælles samfundsmæssigt perspektiv kan højskolen inspirere til, hvordan vi sammen kan skabe de bedste fællesskaber og dermed det bedste afsæt for den verden, vi alle skal være i.

Det rum for læring, udvikling og værdier, som højskolen kan skabe, er inspirationen for det samfund og den fremtid, der skal komme. Og de højskoleelever, der fordyber sig på de studieforberedende linjer kommer til at være en del af og præge fremtiden.

Højskolerne har stadig en meget vigtig opgave, og derfor fejrer vi  her på Rønde Højskole 175 års dagen med et festligt program.

Inspiration til artiklen er bl.a. hentet fra “Strejftog i højskolernes idehistorie” og “Grundtvig Rundt!” af Ove Korsgaard. Desuden udgivelsen fra  CEFU: “Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur, af Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw.

Birgit Fuglsbjerg
Forstander
Rønde Højskole