Sundhed og kost

Sundhed & kost

Højskolens køkken har i efteråret 2022 gennemgået en gennemgribende renovation for at skabe plads til de visioner, vores køkkenchef har for et tidssvarende og bæredygtigt køkken. Det handler blandt andet om at lave så meget som muligt helt fra bunden samt udnytte årstidens råvarer og de muligheder, Djurslands mange spændende producenter af fødevarer byder på.

”Vi ønsker at inspirere vores elever med vores passion og viden om, hvordan man bruger områdets og sæsonens rige ressourcer på en velsmagende, sund og bæredygtig måde,” siger køkkenchef Christian Sølvkær Andersen, der har en fortid i restaurationsbranchen i Århus og et lille økologisk fritidslandbrug som base.

Det kan du glæde dig til som elev på Rønde Højskole:

  • Vi bruger sæsonens friske danske råvarer og økologi hvor muligt. Bæredygtighed i produktionen er en kerneværdi for os.
  • Vi bager selv dagligt vores brød.
  • Der er altid mulighed for at vælge masser af groft og grønt fra vores buffet.
  • Vi serverer gerne vegetar- og specialkost – oplys gerne om særlige behov ved tilmelding til kurset.
  • Vi tilbyder et spændende og varieret udbud til alle måltider af såvel traditionelle retter som moderne menuer med inspiration fra den danske og andre madkulturer. 

Har du spørgsmål til kosten, menuen, diæter eller lignende er du altid velkommen til at henvende dig til vores køkkenpersonale. 

Vi laver gerne vegansk og vegetarmad og tager naturligvis hensyn til eventuelle behov eller allergier. Du skal oplyse, om du har specielle kostbehov, under “særlige hensyn”, når du laver din indmeldelse til Rønde Højskole.