Find din højskole sangbog frem og vær med online, når Rønde Højskole inviterer til fællessang direkte fra Teatersalen kl 19.30-20.30 den 29. september.
Sammen med andre højskoler rundt i hele landet afholder Rønde Højskole ”Syng, spis og snak”. Vi ønsker at sprede glæden og værdien ved fællessangen – og fællesskabet. Denne gang skal vi sammen synge sange fra Højskolesangbogen under temaet efterår og fællesskab.
Arrangementet bliver streamet direkte fra Rønde Højskoles Teatersal, hvor højskolens elever vil synge for.
Undervejs vil Højskolens eget kor også synge sange, som de har udvalgt til lejligheden.
Til sidst har du mulighed for at ønske en sang fra Højskolesangbogen, som, du synes, passer godt ind i aftens tema; efterår og fællesskab. Derfor opfordrer vi til, at du skriver et sangønske i kommentarfeltet på begivenheden på Facebook. Højskolelærer, Kim Hansen, som står for arrangement, vil ud fra ønskerne vælge nogle sange, som vi slutter arrangementet af med.
Det er gratis at deltage, og du kan se med via vores Facebook-begivenhed kl. 19.30.
Vi glæder os til at synge med dig!