Kalender

  1. Åbent Hus på Rønde Højskole den 27. september

    september 27 - 17:00 - 19:00
  2. Foredrag og debat: Højskolen og efterskolen mellem dannelse og nytte

    oktober 2 - 10:00 - 11:30
  3. Elevstævne 2. oktober 2021

    oktober 2 - 11:30 - 17:00
vikar psykologi

Højskolelærer til psykologi søges til Rønde Højskole

Med start 1. oktober 2021 søger Rønde Højskole en engageret højskolelærer, som kan undervise i psykologi og andre fag efter aftale. Der er tale om et barselsvikariat, som rækker frem til sommeren 22.

Du har en kandidat i psykologi eller er på den allersidste del af studiet, og du har erfaring med undervisning. Du skal varetage undervisningen på den studieforberedende linje: Psykologi & pædagogik i samarbejde med en kollega. Desuden valgfaget Psykiatri og psykologi samt hverdagspsykologi og andre fag efter aftale. I stillingen vil der også være aftenvagter, weekendvagter og ansvarsområder som f.eks. bogruppelærer. Derudover er der samlinger, samtaler og hygge med elever, rejser, temauger mm. 

Det er afgørende, at du ud over undervisning og arrangementer har lyst til at engagere dig i højskoleelevernes liv, og at du sammen med kollegerne bidrage til både hjemlighed og tryghed her kombineret med stor højskolefaglighed. 

Rønde Højskole

Rønde Højskole er kendt for sine studieforberedende linjer og tiltrækker ambitiøse og engagerede unge, som præger højskolens liv på allerbedste vis. Du vil på Rønde Højskole blive en del af et dygtigt og engageret lærerteam. Du kan læse mere om skolen, lærere, fag og arrangementer på www.rondehojskole.dk.

Som højskolelærer indplaceres man efter undervisningsanciennitet på det statsligt fastsatte løntrin for højskolelærere. Se løntrin på FFDs hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med C.V. mrk. “højskolelærer” sendes i en samlet fil snarest eller senest torsdag den 19/8  kl. 12 til hojskolejob@rhe.dk

Ansættelsessamtaler vil være onsdag den 25/8. Du er velkommen til at kontakte højskoleforstander Birgit Fuglsbjerg bf@rhe.dk eller viceforstander Jeppe Jensen jj@rhe.dk på tlf. 86371955  for opklarende spørgsmål.