Hvad koster det at gå på højskole?
Prisen for at gå på højskole er for forårsholdet 2025 kr. 1.700,- pr. uge. For efterårsholdet 2025 er prisen 1.800 kr. pr uge.
Betalingen dækker al undervisning, kost, logi og normale undervisningsmaterialer og studiebesøg. Hertil kommer indmeldelsesgebyr og evt. udgifter til rejser.
Enkeltværelser
Der er i særlige tilfælde mulighed for enkeltværelse mod et tillæg på 400 kr. om ugen. Kontakt os og hør om mulighederne.
Rejser
Som en del af dit højskoleophold kan du deltage i en eller flere af nedenstående rejser. Rejserne er ikke inkluderet i den almindelige skolebetaling. Prisen for rejserne inkluderer transport, kost, logi og planlagte oplevelser. Du skal selv betale drikkevarer og lommepenge. Læs mere om alle rejserne.
Forår 2025
- Norge, ski- og snetur kr. 5.000,- uge 11
- Albanien kr. 7.300,- uge 11
- Outdoortur til Nationalpark Thy kr. 1.400,- uge 19
- Island kr. 11.200,- uge 19
- Folkemøde kr. 1.550,- 11-15. juni
Efterår 2025
- Outdoortur til Nationalpark Thy kr. 1.200,-
- Island kr. 11.200,-
- La Santa Sport kr. 8.500,-
*Alle priser er med forbehold for ændringer.
Indmeldelsesgebyr
For lange kurser er der et indmeldelsesgebyr på 1.500,00 kr. Gebyret dækker vores administrative udgifter i forbindelse med indmeldelse. Din plads er reserveret, når vi har modtaget betalingen.
Nøgledepositum
Ved ankomst til Rønde Højskole betaler du 200 kr. i depositum for en nøgle, som refunderes ved tilbagelevering.
Afbrudt eller afmeldt ophold
Der kan være forskellige årsager til at du må afbryde dit højskoleophold eller melde fra på forhånd.
Afbrudt ophold
Afbrydes dit højskoleophold midt i kursusforløbet, enten på eget eller på skolens initiativ, opkræves der betaling svarende til 4 x ugeprisen.
Afmeldelse før holdstart
Hvis du afmelder dig opholdet senest 8 uger før kursusstart, refunderer vi det fulde indbetalte beløb retur minus indmeldelsesgebyret.
Hvis du afmelder dig opholdet senere end 8 uger før kursusstart, refunderer vi det indbetalte beløb minus indmeldelsesgebyret og 4 x ugeprisen. Er kurset trods din afmelding fuldt booket ved kursusstart, refunderer vi det fulde beløb minus indmeldelsesgebyret.
Hvis du indenfor 12 måneder tilmelder dig igen, så får du de 4*ugeprisen i rabat
Afventer du svar om optagelse på studie og lign., kan du muligvis lave en særaftale ved at kontakte os.
Priseksempel
Nedenstående er et eksempel på hvad et langt højskoleophold koster med en varighed på 25 uger og en ugepris på kr. 1.800,- :
Indmeldelsesgebyr 1.500 kr.
25 uger á 1.800 kr. 45.500 kr.
Samlet pris (uden rejser) 46.500 kr.
Se priser for rejser
Forbehold for prisændringer og fejl
Der tages forbehold for prisudvikling.
Tilskud til højskoleophold
Der findes forskellige muligheder for at søge tilskud og anden økonomisk støtte til dit højskoleophold.
- Du kan ansøge Højskolestipendiet, hvis dit ophold varer mindst 12 uger på en dansk folkehøjskole.
- Unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse kan søge om reduceret egenbetaling eller få gavn af vores mentorordning.
- Hvis du er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, kan du muligvis få en del af støtten til højskoleopholdet.
- Legater er en anden mulighed, som tilbydes af private personer eller lokale foreninger. Du kan undersøge mulighederne her.
- Der er også andre støttemuligheder for udlændinge, flygtninge, unge ledige, ansatte i forsvaret, borgere under revalidering og omskoling.
- Individuel støtte er også en mulighed baseret på økonomiske behov, som ansøges med dokumentation. Bemærk at rejser normalt ikke kan inkluderes med individuel støtte.
Vi hjælper dig gerne med at undersøge mulighederne, så kontakt os, hvis du har spørgsmål.
Læs mere om tilskud og økonomisk støtte til lange højskoleophold her.