Vi, Cykeldrengene, har netop vundet femte sæson af DR1’s fjernsynsprogram, Alene i Vildmarken, og er nu klar til at brøle de magiske ord, ”Hold kæft, vi har det godt!”, ud i jeres lokaler. Vores foredrag omhandler meget mere end sejren i, Alene i Vildmarken. Vores helt særlige venskab fra 5 års alderen til nu – at dele livets op og nedture, samt at opnå vores mål i fællesskab. For foruden sejren af Alene i Vildmarken, har vi også hårrejsende fortællinger om vores jordomrejse på cykel, hvor vi drog alene ud i den store verden som to 21-årige knægte og tilbagelagde 24.391 kilometer, for da, at vende hjem som mænd.
Vores helt særlige styrke, er vores positive energi samt vores mentale værktøjer, hvor vi i foredraget b.la. vil belyse, disciplin, målrettethed, accept, motivation, selvindsigt, perspektiv, horisont, bevidsthed, positive affirmationer, at konsultere, evaluere og meget mere.
Vores foredrag har i den grad til formål at inspirere folk til at leve og ikke overleve – indstilling er altafgørende – for uanset om du tror du kan eller ikke kan, så har du ret.
Vi vil selvfølgelig belyse vejen gennem castingen til Alene i Vildmarken og oplevelserne bag kameraet – I 32 dage.
Under hele foredraget vil i kunne opleve alle de fysiske genstande, som har været en del af vores rejser (Jorden rundt på cykel & Alene i Vildmarken). Cykler, udstyr, trofæer, pokalen fra Alene i Vildmarken samt andre genstande set på TV.
I foredrages inddrages et PowerPoint med stikord, billeder samt videomateriale.
De magiske ord, ”Hold kæft, vi har det godt!”