Mathias vil arbejde med mennesker – og hvad der sker mellem dem
Mathias Raahauge på 25 år er elev på linjefaget Psykologi & Pædagogik på Rønde Højskole og drømmer om at uddanne sig inden for ledelse, udvikling og relationer.
Mathias Raahauge er 25 år og har prøvet lidt af hvert.
“Jeg har læst netværksteknologi og IT på DTU, som var super, super tørt – men fedt venskabeligt. Efter det læste jeg polit på KU, som var et fedt studie, men jeg faldt aldrig ind socialt”.
Det er blandt andet derfor, Mathias er taget på højskole.
“Jeg vil gerne finde ud af, om jeg vil læse igen. Hvad skal det så være og hvad skal jeg lave. Jeg vil gerne danne mig et overblik over, hvilken interesse jeg vil forfølge”.
Mathias følger linjefaget Psykologi & Pædagogik og dét har givet en fingerpeg om, hvor hans interesse ligger.
“Jeg ved ihvertfald, hvad jeg ikke skal ind og læse. De to ting, jeg har læst indtil nu, har fokuseret på kommunikationen mellem mennesker, men enten på en sådan-her-virker-det-elektronisk eller en mere samfunds- og økonomistyret måde. Jeg er blevet meget mere fokuseret på, at jeg vil noget, der reflekterer over forholdet mellem mennesker,” fortæller Mathias.
Det har altid interesseret Mathias, hvordan andre har det. Hvad sker der, når han selv gør noget, eller når der sker noget mellem andre.
“Jeg spiller meget fodbold og der er nogle relationer, nogle op- og nedture og nogle roller, både på holdet, men også mellem spiller og træner, der har påvirket mig og givet mig interesse for relationer og udviklingen af relationer”.
Drømmen er at arbejde med ledelse og udvikling, og med hvordan mennesker udvikler kompetencer og relationer. Og den interesse har fået masser af brændstof på højskolen indtil videre.
“Jeg har lært om sociale relationer, spejling og gruppedynamikker, som er helt vildt interessant, hvis man skal forstå, hvordan en gruppe fungerer sammen. Også i forhold til en arbejdsplads og de forhold, der er der, og hvordan de kan ændre sig,” siger Mathias.
Det handler bare om at være her
Da Mathias besluttede sig for at tage på højskole, var det mest tankerne om studievalg, der fyldte mest i hovedet. Om at lave opgaver igen og være fagligt aktiv og engageret. Sådan er det ikke helt længere.
“Jeg tog også på højskole for at have det sjovt, men det var ikke den primære årsag. Nu er det byttet lidt rundt, så det er det sociale, der fylder mest: spille bold, slå sig ned med en film, spille musik eller træne og finde tid til at lave ting, der ikke har noget med noget at gøre. Jeg behøver ikke tænke over, at alt er så fremtidsorienteret, men at det bare handler om at være her og have det fedt,” fortæller han.
Og selve det at være på højskolen bærer også noget positivt med sig på andre måder end bare at have det fedt.
“Du lærer noget om dig selv og dine venner, fordi I bor og lever sammen. Du kommer ind i et kollektiv, du ikke har prøvet før. Du behøver måske ikke forstå alle, men ihvertfald respektere alle. Vi kommer forskellige steder fra, og man kan nemt misforstå hinanden, hvis man ikke snakker sammen,” griner Mathias.
Netop det med at bo og leve så tæt er også ved at ruste Mathias til en anden mulig vej videre i livet. Han overvejer nemlig at blive sprogofficer.
“At være på højskole er også lidt som at være værnepligtig: man bor sammen og laver mange ting sammen. Man er nødt til at skubbe til hinanden, men også hjælpe hinanden. Vi påvirker hinanden og fællesskabet hele tiden og der sker virkelig noget. Også i ens personlige udvikling”.
