tilskud til højskole

Tilskud og økonomisk støtte til højskole.

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomiske støtte til dit ophold på Rønde Højskole. Vi hjælper dig gerne med at undersøge mulighederne, så kontakt os, hvis du har spørgsmål.

Generelle støttemuligheder

Højskolestipendiet

Potentielle elever kan ansøge Højskolestipendiet for at modtage økonomisk tilskud til højskoleophold af mindst 12 ugers varighed på en dansk folkehøjskole.

Stipendier til ophold på forårssemestret kan søges fra 1. september til senest 14 dage før kursusstart.
Stipendier til ophold på efterårssemestret kan søges fra 1. februar til senest 14 dage før kursusstart.

Læs mere om Højskolestipendiet her.

Unge uden ungdomsuddannelse

Er du under 25 år, og har du endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse, så kan du muligvis få nedsat din egenbetaling. På Rønde Højskole tilbyder vi også mentorordning. Tag evt. kontakt til din UU-vejleder om at få udarbejdet en uddannelsesplan.

Dagpenge eller kontanthjælp

Hvis du er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp, er der mulighed for at få en del af støtten med på højskole. Der er også enkelte kommuner, der yder tilskud til højskoleophold. Hør nærmere hos din kommune eller hos din A-kasse.

Legater

Der findes et væld af legater, man kan søge til forskellige formål, f.eks. højskoleophold. Det kan være privatpersoner eller lokale foreninger der står bag. På www.legatbogen.dk kan du undersøge, om du kan søge et legat til netop dit højskoleophold.

Fundraising.How har lavet en række artikler om fundraing. Måske kan du finde inspiration der.

Øvrige

Derudover findes flere støttemuligheder for f.eks. udlændinge, flygtninge, unge ledige, ansatte i forsvaret, borgere under revalidering og omskoling.

På www.hojskolerne.dk kan du finde en samlet oversigt over støttemuligheder.

Individuelt tilskud og økonomisk støtte

Alle har mulighed for at ansøge Rønde Højskole om økonomiske støtte.

Bemærk at støtten gives ud fra en individuel vurdering og gives til elever, hvis økonomiske forhold forhindrer et højskoleophold. Årsagerne kan være arbejdsløshed, nedgang i lønindtægt, sygdom, dobbelt husholdning eller andre sociale, personlige eller økonomiske forhold.

Sådan ansøger du om individuelt tilskud

Start med at tilmelde dig her på hjemmesiden.

For at komme i betragtning til økonomisk støtte skal du sende os en motiveret ansøgning med en redegørelse for din situation indeholdende din økonomiske situation. Sammen med ansøgningen fremsender du kopier af dine to seneste årsopgørelser samt din aktuelle forskudsopgørelse. Årsopgørelser og forskudsopgørelse finder du ved at logge ind på www.skat.dk.

Ansøgning om økonomiske støtte skal samles i en email og sendes til os på mail-adressen post@rhe.dk inden kursets start. Du er altid meget velkommen til at kontakte højskolens bogholder Pia Mortensen på tlf. 8637 1955 for at få en konkret vurdering af din mulighed for at opnå individuelt tilskud.

Rejser og individuel økonomiske støtte

Ved tildeling af individuel økonomisk støtte er det ikke muligt at tilkøbe udenlandsrejser.
Det er stadig muligt at tilkøbe Outdoorturen til Nationalpark Thy.

Vejledning vedr. tilskud og økonomisk støtte

Hvis du har spørgsmål vedr. økonomisk støtte er du altid velkommen til at kontakte vores informationsmedarbejder Danny Sannem, på tlf. 21935680 eller på email dk@rhe.dk