Praktiske oplysninger om korte kurser

Tilmelding:

Tilmelding kan ske via de enkelte kursussider som du finder under Sommerkurser. Eller ved at kontakte skolen på 86371955 mellem kl. 08.30 – 15.30.

Indkvartering og priser for sommeren 2025:

Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser. Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder per deltager.

Der betales tillæg for hhv. enkeltværelse(500 kr) samt eget bad enten på “værelset”(500 kr) eller “på gangen”(200 kr.) .

A: Standardpris:  Dobbeltværelse – delt bad og toilet på gangen 4.875 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på gangen – tillæg 200 kr. pris i alt 5.075 kr.
C: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 500 kr. pris i alt: 5.375 kr.
D: Enkeltværelse – delt bad og toilet på gangen – tillæg 500 kr. pris i alt 5.375 kr.
E: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på gangen – tillæg 700 kr. pris i alt 5.575 kr.
F: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 1.000 kr. pris i alt 5.875 kr.

G: Sørger selv for logi 3.125 kr.
H: Camperer på skolens matrikel i egen autocamper/campingvogn 3.700 kr.

Indkvartering

Rønde er byen på bakken, og skolen er fordelt i flere bygninger og forskellige niveauer, der betyder en del trapper ude og inde.

På værelset vil der være dyne, pude, håndklæder (et lille samt et stort) og sengelinned. Der vil være mulighed for at låne ekstra hovedpuder. Der kan lejes ekstra håndklæder – lille koster 10 kr. og stort koster 20 kr. 

Vi har udelukkende ikke-ryger-værelser.

Bad/toilet, for værelser der deles om dette, ligger ikke altid lige ved siden af værelserne.

Tillæg for kurset Smag på Djursland

Der er et ekstra tillæg for kurset smag på Djursland på 500 kr. pr. deltager.

Rabat for flere kurser

Tilmelder du dig to sommerkurser indenfor samme år, giver vi 10% rabat på kursus nr. 2. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

Priser for familiekursus

På Familiekursus kan ikke ønskes bestemte værelser. Priserne her er:

Voksne: Kr. 4.875
Børn 0-2 år: Gratis
Børn 3-8 år: Kr. 2.080
Unge 9-16 år: Kr. 2.580 

Faciliteter og adgang for gangbesværede

Rønde Højskole er fordelt i flere bygninger og forskellige niveauer. Det betyder en del trapper ude og inde. Skolens kontor er behjælpelig med at indkvartere på værelser uden for mange trapper, hvis man er gangbesværet. Det er en god ide at tilmelde sig tidligt, hvis man har specielle indkvarteringsønsker.

Skolen er veludstyret med kreative værksteder, stor idrætshal, teater- og foredragssale samt musikhus.

I foredragssalen og teatersalen er der teleslynge. Der er trådløst internet på skolen.

Rygepolitik

Skolen er røgfri. Man må dog ryge udendørs, hvor der opstilles pavilloner.

Betaling

Tilmelding til sommerkurser bekræftes via email(eller brev). 1 rate på kr. 500 betales inden 2 hverdage. 1. rate tilbagebetales ikke ved evt. afmeldelse. Resterende betaling opkræves via email ca. 2 måneder før kursusstart.

Ændringer i kursusprogram

Vi forbeholder os retten til at ændre i kursusprogrammet.

Aflysning af kurser

Aflysning sker yderst sjældent. Hvis et kursus ikke kan gennemføres, refunderes hele det indbetalte beløb. Ved aflysning bestræbes dette gjort senest 1 måned før kursets start.

Ved framelding

Ved framelding senere end 4 uger før kursusstart refunderes beløbet ikke.

Rejse- og afbestillingsforsikring

Hvis der er tale om framelding pga. sygdom henviser vi til egen rejseforsikring.
Hvis du ikke allerede har en rejseforsikring gennem din alm. indboforsikring, så kan en sådan tegnes gennem fx. Europæiske ERV eller Gouda.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om de enkelte kurser, kan disse findes her. Her vil kurserne være nærmere beskrevne og her vil programmet også ligge, når det er klar.

Kontakt Rønde Højskoles kontor, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kort før kursets start modtager du et brev med oplysninger om kurset, deltageroversigt og et detaljeret program.