Højskolelærer: Naturvidenskab bør være en naturlig del af almendannelsen
Poul Abildgaard er underviser på linjefaget Science & Technology på Rønde Højskole. Her vil han genoplive naturvidenskaben som vigtig disciplin, for vi har glemt, hvad den betyder for dannelsen.
At naturvidenskaben er en væsentlig del af almen dannelse er måske ikke så mærkeligt. Alligevel har vi glemt den i højskolen. Og det er ærgerligt, mener højskolelærer Poul Abildgaard, for det ligger ikke fjernt fra højskolens grundtanke.
Højskolebevægelsen begyndte nemlig med at have en del naturvidenskabelige fag på skemaet. Et eksempel er Askov Højskole, hvor Poul la Cour i slutningen af 1800-tallet byggede vindmøller og eksperimenterede med brintlamper.
”La Cour var en forløber for den kæmpestore grønne vindindustri, som Danmark i dag er kendt for. Men naturvidenskaben forsvandt ud af højskolerne i løbet af tresserne for at blive erstattet især af socialpolitiske fag. Og det var en fejl,” siger Poul Abildgaard.
Naturvidenskabelig dannelse har flere perspektiver for højskolebevægelsen
Højskolebevægelsens adelsmærke er ifølge Poul Abildgaard det almendannende perspektiv. Vi ønsker, at vores elever forlader skolen som mennesker, der er i stand til at leve et myndigt, reflekteret og kvalificeret liv i en kompleks virkelighed. Men han forstår ikke, hvordan en højskole kan kalde sig alment dannende, hvis man ikke har den naturvidenskabelige dannelse med som en naturlig del.
”Det skal der laves om på, for naturvidenskabelig dannelse bør være en del af højskolens DNA, og den er vigtigere i dag end nogensinde. Vi er omgivet af teknologi, der i høj grad sætter dagsordenen for vores hverdag, tænk blot på mobiltelefonen, streamingtjenester, elbiler og meget mere. Og lige nu kæmper vi med klimaforandringer og bæredygtig omstilling, hvor teknologien vil komme til at spille en stor rolle. Man kan ikke undervurdere naturvidenskabens og teknologiens rolle i fremtiden,” siger Poul Abildgaard.
“Vi er omgivet af teknologi, der i høj grad sætter dagsordenen for vores hverdag, tænk blot på mobiltelefonen, streamingtjenester, elbiler og meget mere.” – Poul Abildgaard, højskolelærer
Kaste ankre ud i samfundet
Men én ting er naturvidenskabelig dannelse. En anden ting er ikke at se naturvidenskaben som den eneste løsning på det problemer, vi står over for. Derfor designede underviserne på linjefaget forløbet med forskellige indsatsområder, der har til formål at vække elevernes begejstring og nysgerrighed. Og her er debat- og perspektiveringsdelen afgørende. Naturvidenskab og teknologi må nemlig ikke forstås som en isoleret disciplin, men som noget, der altid indgår i en kontekst med det omgivende samfund.
”Et eksempel kunne være at forholde os til vores behov for at være online på alle tidspunkter i døgnet og den indflydelse, det kan have på unges selvværd. På Science & Technology forsøger vi på alle parametre at kaste et anker ud i samfundet og hele tiden vurdere naturvidenskab og teknologi ud fra virkning på os som mennesker og samfundet som helhed. Som bekendt har højskolen intet pensum og ingen eksamen, så det er vigtigt, at vi motiverer eleverne ud fra deres interesse og ikke ud fra en bunden opgave. Det er et princip, der går igen i al vores undervisning. Og så vil vi gerne åbne vores elevers øjne for det, der foregår lige foran næsen på dem. Vi besøger for eksempel et affaldsdeponi, hvor vi vandrer rundt på små bjerge af skrald, der ikke kan genanvendes eller brændes. Det sætter gang i mange refleksioner om ressourcer og spild,” siger Poul Abildgaard.
På høje tid
Science & Technology har tiltrukket en type elever, der ikke indtil nu har haft et tilbud i højskolen. Det har betydet en ny gruppe unge på højskolen, blandt andet dem, der er glade for at eksperimentere og sætte forsøg op. Og det er vigtigt, mener Poul Abildgaard, for den type elever har svære kår i folkeskolen, hvor de første skridt ind i naturvidenskaben tages. ”Vi kan måle på det, der hedder Rose-undersøgelserne (Rie Popp Troelsen og Jan Sølberg, Institut for Curriculumforskning, Aarhus Universitet 2008), at de unge allerede fra folkeskolen mister interessen for naturvidenskab. Det gør kun vores projekt endnu mere vigtigt.Det at bringe naturvidenskabelig dannelse ind i almendannelsen er for vigtigt til, at en enkelt skole kan magte opgaven, og hver højskole vil kunne bidrage med sin særlige tilgang mangfoldighed på det naturvidenskabelige område. Det kan kun hilses velkomment. For skal højskolen være almendannende er det på høje tid, vi får naturvidenskab tilbage på skemaet, og jeg håber, flere højskoler vil melde sig på den naturvidenskabelige bane,” siger Poul Abildgaard.
