”Højskolen er det allervigtigste, jeg nogensinde har gjort”

Når man holder sabbatår, bliver man i længden træt af at trække på skuldrene, når kære familiemedlemmer spørger Hvad skal du så nu?. Det var i høj grad tilfældet for Liv. Hun drømte nemlig om at kombinere sine interesser med noget, der betød noget både for hende og for samfundet. ”Min drøm var at arbejde med naturvidenskab. I dag er det svært at sige lige præcis i hvilken retning, det var dengang. Jeg har altid haft ret forskellige interesser – især astronomi og økologi. Når jeg tænker på hvilke uddannelser, jeg har haft i sigte, kan jeg kun sige, at jeg har været vildt forvirret og bekymret for at tage den forkerte beslutning.”

”Der gik min verden lidt i stå”
Liv opdagede drømmestudiet i 11. time, men fik afslag på sin første ansøgning. Og så var gode råd dyre. ”Da alle fik svar, fik jeg afslag på uddannelsen. Der gik min verden lidt i stå, men jeg var faktisk også lettet. Jeg følte mig hverken voksen nok eller studieklar.  Jeg trængte til at lære nogle nye mennesker at kende og at undersøge mine talenter. Ideen om at tage på højskole havde altid ligget og ulmet, så da muligheden bød sig, gik der ikke mange dage, før jeg var meldt ind på Rønde Højskole på linjen Science & Technology. Jeg var vildt begejstret for diversiteten af fag som skolen tilbød, da jeg syntes musik, kreative fag og friluftsliv var noget, jeg gerne ville kombinere med naturvidenskab.”

Afklaring og undervisning i øjenhøjde
Højskolen blev lige præcis det, Liv havde drømt om: Fede projekter, afklaring og masser af nye venskaber. ”I timerne sad vi og legede med teknologi, fik undervisning i øjenhøjde, og i pauserne blærede vi osmed vores overfede projekter overfor vores kammerater på de andre studielinjer. Disse projekter åbnede mine øjne for, at jeg skulle uddanne mig indenfor miljø. Det var vigtigt for mig, at der var fokus på hvilke uddannelser vi individuelt ville bevæge os henimod. Der er ingen tvivl om, at jeg fagligt fik udviklet mig og prøvet nogle ting af, men personligt er det det allervigtigste, jeg nogensinde har gjort. Alle de oplevelser, venskaber og minder samt en væsentlig del af højskolesangbogen på rygraden er noget, jeg altid vil have med mig.”