”Højskoleeleverne lærer, fordi det er interessant- ikke fordi de er under pres.”
Emma Præst er underviser på Business & Economics på Rønde Højskole. For hende er det væsentlige i højskolens didaktik det at aflære gymnasiets præstationsræs.
En del af linjefaget Business og Economics er et fag, der hedder Privatøkonomi. Økonomi er ikke et fag, der er så udbredt i højskolen, men ifølge højskolelærer Emma Præst burde det være et fag for alle. Det er væsentligt for at kunne forstå, hvordan samfundets store linjer fungerer og hvad der ligger bag politiske modeller. Og mindst lige så vigtigt er det, at man kan navigere i sit eget liv. I faget lærer eleverne lige præcis de ting, som man ikke rigtig lærer andre steder.
”Det er enormt fedt at sidde med en flok unge mennesker og lave budgetter og forskudsopgørelser og alle de ting, som man ikke får et kursus i ellers. I faget jura taler vi blandt andet om lejekontrakter og om sociale medier – hele tiden noget, der er tæt på elevernes egen hverdag. Det er et problem, at vi som almindelige samfundsborgere ikke forstår tallene, når man for eksempel taler om økonomisk råderum i det offentlige: hvordan bliver det udregnet, og hvor mange måder er der at gøre det på? Jeg ønsker, at eleverne skal komme bag om tallene, forstå implikationerne, aflæse nyhedsbilledet og kompleksiteten bag udregningerne,” siger Emma Præst.
Konstant præstationspres står i vejen for læring
Linjefaget Business & Economics er populært blandt de elever, der gerne vil ud og starte egen virksomhed, arbejde i politik eller finanssektoren eller på andre måder arbejde med de store hjul, der får samfundet til at køre. Eleverne kommer bredt omkring og beskæftiger sig med aktier, økonomisk politik, branding, marketing og sociale medier – og så er det vigtigt for Emma Præst at tage sine elever med på mange virksomheds- og uddannelsesbesøg, så de kan blive inspirerede og få svar på de mange spørgsmål, man har som kommende iværksætter og studerende. Og netop besøget på de forskellige uddannelser er vigtige, fordi højskoleeleverne står et sted i livet, hvor de overvejer forskellige muligheder om fremtid og uddannelse.
”På en højskole fokuserer vi ikke så entydigt på målet, men på vejen derhen, og min tilgang til undervisning har altid været, at det er sjældent man kan måle, rapportere og sætte tal på, hvor meget klogere man er blevet. Vi lever i et samfund, hvor der er fokus på præstationer, og unge føler et konstant pres. Det kan stå i vejen for reel læring. Men på højskolen er det læring for læringens skyld. Vi beskæftiger os med det, som vi er nysgerrige på og ikke forstår. Vi forsøger at finde frem til den indre motivation, og har fokus på, hvordan vi sammen bliver klogere,” siger Emma Præst.
Skal akklimatiseres fra gymnasiet
Emma Præst oplever, at de unge i høj grad skal aflære nogle af de ting, de kommer med fra gymnasiet. Vigtigst af alt, at de ikke bliver målt og vejet på deres svar, og at det er okay at fejle eller være i tvivl. Og så er det også vigtigt for hende at arbejde med de gængse måder at fremlægge på, som minder for meget om gymnasiet. Her er plads til at formidle på den måde, eleven synes er fedt og for eksempel lave en podcast, en video eller nogle øvelser, de andre elever skal være med til.
”I starten, når de kommer, og jeg stiller dem et spørgsmål, så rækker de ikke hånden op, med mindre de er helt sikre på deres svar. Og det er noget, vi skal hjælpe eleverne med at aflære! Vi har brug for, at deres overvejelser og erfaring tæller med som vigtige elementer i undervisningen, så det bliver levende og vedkommende. Og langsomt begynder det at gå op for dem, at højskolen er et rum, hvor man godt må fejle, prøve sig selv af, have en anden holdning end den gængse eller ikke have et færdigt eller perfekt svar. Selvfølgelig skal de også udfordres, men højskolen er et trygt rum at gøre det i,” siger Emma Præst.
Et nødvendigt laboratorium
Og netop her bliver højskoleopholdet en væsentlig del af det, Emma Præst kalder reel vejledning. For selvfølgelig er et universitetsstudie en del af en bestemt tradition og måde at lære på, som eleverne skal kende. Men en del er også selvstudium- og her skal man kunne arbejde med sin indre motivation og den afklaring, der kommer af at have andre at spejle sig i.
”Det er enormt vigtigt for mig, at de får et indblik i, hvad det vil sige at studere. Men man skal også forstå, at ikke alle trives med hovedet nede i en bog. For hvad er de drevet af? Jobbet, der venter? Uddannelsen? Penge, prestige, andres forventninger? Her vil jeg levere levende undervisning med plads til kreativitet og forskellighed. Et laboratorium, hvor man kan afprøve former og indhold. Og så tror jeg, det er vigtigt, at jeg selv er ung og kommer lige fra den verden, de kigger ind i. Jeg ønsker at præsentere eleverne for, hvordan et studieliv kan se ud efter højskolen og hjælpe dem med at træffe et valg. De skal reflektere over, hvorfor de vælger og tænker som de gør, når det kommer til uddannelse. Og så er det vigtigt, at de forholder sig åbent overfor eventuelle nye veje at gå,” siger Emma Præst. ”Netop indre motivation kan man være med til at fodre og skabe i et højskolerum. Og så er det fedt at opleve, at eleverne har så mange forskellige baggrunde, hvor de inspirerer hinanden. På højskolen vil de pludselig 117 forskellige ting, og så inspirerer de hinanden. De kan standse op der, hvor vi synes, der er liv og energi, fordi der ikke er en pensumplan.”
