"Højskolen gjorde mig åben og udadvendt"

Klodiana studerer til forsyningsingeniør på Via University College i Horsens. På højskolen fik hun for alvor blod på tanden i forhold til at forfølge sin drøm om at arbejde med bæredygtighed i byudvikling.

Højskoleopholdet gav mig det nødvendige pusterum til at flytte mit fokus

På Rønde Højskole fandt Johannes ud af, hvor mange veje, der er at gå inden for naturvidenskaben. Og at det er okay at være i tvivl om, hvilken man skal vælge – for tvivl kan være frugtbar.

Da Johannes Thomsen fra Viborg blev student vidste han, at han gerne ville arbejde med noget inden for det naturvidenskabelige. Han startede på en uddannelse i bygningsdesign, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var ham. Og så meldte tvivlen sig, for hvad skulle han så? Og den tvivl er en stor stressfaktor.
”Det er enormt stressende at være ung og ikke have en ide om, hvad man skal studere. Alle de her deadlines og ansøgningsfrister dukker op, og man tænker hele tiden over det. Det føltes som et stort ansvar og en falliterklæring at være i tvivl,” fortæller han.

“Det fungerer godt at få lov at smage på så mange forskellige ting”

Tvivlen bragte ham til Rønde Højskoles linjefag Science & Technology. Han håbede, at bredden i linjefaget ville vise nogle nye veje og muligheder for ham – og den del har ikke skuffet.
”Det fede ved Science & Technology er, at den sætter nye vinkler på det at arbejde med videnskab. Vi kommer meget bredt omkring, både biologi og miljø, programmering og robotteknologi og min store interesse, astrofysikken. Hele pointen er, at man kan prøve kræfter med det og se, om det er noget, man kunne tænke sig at arbejde videre med. Og alle forløb slutter af med nogle konkrete snakke om studieretninger og hvilke spor, man kan tage. Det fungerer godt at få lov at smage på så mange forskellige ting,” fortæller han.

Mere ”hvorfor” end ”hvordan”

På Science & Technology har holdet også været på en masse udflugter og spændende gæsteforelæsere, blandt andet fra Århus Universitet. Især professor Hans Kjeldsen, der holdt foredrag om astrofysik, fangede Johannes’ interesse. Ikke kun på grund af den spændende forskning – men lige så meget hvordan den blev formidlet.
”Problemet med fysik er, at det er svært at forstå, men han var sådan en dygtig formidler og kom med konkrete modeller og animationer og gode forklaringer, som gjorde, at det var interessant at lytte til. Der var ikke så mange mærkelige fagtermer, men fagligheden var helt i orden, og vi gik meget i dybden med tingene. Det var dialogbaseret, og vi fik mulighed for at stille spørgsmål. Han gjorde stort indtryk både som forsker og underviser. Så måske skal jeg egentlig være lærer i naturfag og fysik. Det er en mulighed,” siger han. Lidt modstræbende, godt nok, da begge hans forældre også er lærere.

Skal man kolonisere Mars?

På Science & Techonogy har meget handlet om fysik. Det seneste emne om rummet og en fremtidig kolonisering af planeten Mars har blandt gjort brug af gravitationsloven for at beregne, hvor meget energi, der skal til for at få en raket ud af jordens tyngdefelt. Johannes er lige nu i gang med sit eget projekt, hvor han går mere i dybden med Mars og dens egenskaber. Men en ting er at spørge, om man kan kolonisere Mars. Et helt andet spørgsmål er, om man skal.
Det, Science & Technology kan, er netop at komme med de der nye perspektiver. Vi arbejder for eksempel meget med etik og med at stille andre spørgsmål til de projekter, vi arbejder med – mere hvorfor end hvordan. Og den tilgang betyder, at hvis jeg ikke havde været på højskole, kunne jeg nemt have overset nogle interessante sider af naturvidenskab og slet ikke overvejet dem. Det giver muligheden for at vække interessen for nye ting, især i forhold til uddannelse,” siger han.

Et pusterum

For Johannes har højskoleopholdet været en afklarings- og inspirationsfase, og selv om han ikke er i mål endnu, så har højskolen stillet de rammer op, som gør, at målet er i sigte. Både på grund af fagligheden, men lige så vigtigt er det sociale – og så alle de fag, han slet ikke havde regnet med, at han skulle have.
”Jeg har fået en masse nye gode venner og en mulighed for at udvikle mig selv – man kan rykke så utrolig meget i løbet af de her måneder. Der er selvfølgelig et skema, men vi laver hele tiden noget nyt, og der er så mange tilbud om aktiviteter og foredrag. Og du har også nogle fag, der tvinger dig til at opleve nye ting. Inden jeg startede frygtede jeg lidt, at linjefagene ville fylde det hele og æde al fritiden, men det har det ikke gjort. Der er en rigtig god balance, og her er mulighed for at udfordre sig selv og prøve kræfter med noget helt nyt. For eksempel tog jeg spontant faget begynder guitar, jeg har valgt retorik, international politik og rigtig meget sport – volley og badminton. Og så tog jeg minsandten keramik – det valgte jeg som et afslappende fag, men det er det slet ikke! Man har kun et skud i bøssen, når man for eksempel laver en kop – leret husker det, du gør med det. Der er så mange ting der kan gå galt i den proces – lidt lige som fysik. Så keramik er sygt stressende,” smiler han.

En pause fra stress og store valg

Når højskoleopholdet slutter, skal Johannes hjem til Viborg og tjene lidt penge, og så står der forhåbentlig studiestart på programmet til sommer. Han er stadig ikke sikker på hvilket – men mange nye muligheder står åbne nu.
”For mig har højskoleopholdet været et dejligt og nødvendigt pusterum –– højskolen flytter dit fokus og giver dig en pause fra stress og store valg. Science & Technologylinjen har vist mig en masse muligheder, som jeg slet ikke havde overvejet. Måske vil jeg læse fysik eller ingeniør eller blive underviser og formidler– eller noget helt andet. Historie, måske.”