Danmark og 2. Verdenskrig

26. juli – 1. august 2025

Der er endnu ikke åbent for tilmeldinger til sommerkurserne 2025, men du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og være blandt de første der får besked, når tilmeldingen åbner.

Danmark og 2. Verdenskrig

Kursusbeskrivelse

2. Verdenskrig- indblik og udsyn

Vi kommer langt omkring i denne uge, der handler om den 2. verdenskrig og med fokus på Danmark. Kurset bliver skabt i samarbejde med magasinet Historie, og gennem hele ugen vil redaktør Torsten Weper dele ud af sin viden.

Modstandsbevægelsen i Aarhus

Vi begynder kurset med temaet “De sidste dage i Tyskland og Berlin”, hvor vi skal høre om den dramatiske afslutning på 2. verdenskrig. Derefter er der udflugt til bl.a. Aarhus, hvor vi skal besøge Besættelsesmuseet og senere en guidet rundvisning i den centrale by.

Vi vil blive klogere på modstandsbevægelsen i Aarhus, der var centrum for jernbanesabotagen – for kampen mellem de tyske håndlangere og modstandsfolkene i Aarhus bar ind imellem præg af borgerkrig.

Krig dengang og i dag

Vi vil lære mere om de mennesker, der meldte sig i modstandskampen, og vi skal også se nærmere på de hjemvendte østfrontfrivillige eller mænd, der havde været Tysklands-arbejdere, og som var en kernegruppe blandt dem, der meldte til Gestapo, HIPO eller Schalburgkorpset. Vi kommer også ind på den sammensatte gruppe af ‘tyskerpiger’ – som store grupper afreagerede på som et kollektivt vredessymbol. Vi skal også opholde os ved den aktuelle krig i Ukraine og trække perspektiver fra 2. verdenskrig til i dag. Udenrigskorrespondent Andrey Kazankov vil fortælle om Rusland og Ukraine i krig og fred.

Med udgangspunkt i filmen Der Untergang skal vi lære mere om de mest indflydelsesrige og magtfulde tyske ledere, og ugen afsluttes med Simon Ankjærgaards analyse og beskrivelse af den kontroversielle danske samarbejdspolitik under besættelsen og ugerne, der førte op til bruddet. Og så skal vi på højskolevis diskutere, synge fællessang fra højskolesangbogen, nyde god mad og de smukke omgivelser på Djursland.

Detaljeret program er under udarbejdelse.
Der tages forbehold for ændringer i kursusbeskrivelsen.

A: Standardpris:  Dobbeltværelse – delt bad og toilet på gangen 4.875 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på gangen – tillæg 200 kr. pris i alt 5.075 kr.
C: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 500 kr. pris i alt: 5.375 kr.
D: Enkeltværelse – delt bad og toilet på gangen – tillæg 500 kr. pris i alt 5.375 kr.
E: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på gangen – tillæg 700 kr. pris i alt 5.575 kr.
F: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 1.000 kr. pris i alt 5.875 kr.

G: Sørger selv for logi 3.125 kr.
H: Camperer på skolens matrikel i egen autocamper/campingvogn 3.700 kr.

Praktiske oplysninger

Generel praktisk information

Du skal selv medbringe:

  • Termokande/krus
  • Siddeunderlag til udendørs forsamlinger
  • Drikkedunk
  • Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)

Priser

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder per deltager.

Der betales tillæg for hhv. enkeltværelse(500 kr) samt eget bad enten på “værelset”(500 kr) eller “på gangen”(200 kr.) .

A: Standardpris:  Dobbeltværelse – delt bad og toilet på gangen 4.675 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på gangen – tillæg 200 kr. pris i alt 4.875 kr.
C: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 500 kr. pris i alt: 5.175 kr.
D: Enkeltværelse – delt bad og toilet på gangen – tillæg 500 kr. pris i alt 5.175 kr.
E: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på gangen – tillæg 700 kr. pris i alt 5.375 kr.
F: Enkeltværelse – med eget bad og toilet på “værelset” – tillæg 1.000 kr. pris i alt 5.675 kr.

H: Sørger selv for logi 2.925 kr.

– Betaling af kursus

Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Indmeldelsesgebyr på kr. 500 betales inden 10 dage(refunderes ikke ved framelding af kurset). Af bekræftelsen fremgår, hvornår  restbeløbet forfalder.