Description
I august 2015 satte syv drenge sig for at bevise, at man med egen viljestyrke og gode venner er i stand til at bestige Nordens højeste bjerg, Galdhøgpiggen – selv med et svært handicap. Idéen til ekspeditionen udsprang af Jacob Riis’ brændende ønske om at få nogle vilde oplevelser i naturen. Alle drengene har gået på Egmont Højskolen, og det var her Jacob sammensatte sit team, som skulle hjælpe ham med at opfylde hans store drøm.
Torsdag den 24. oktober klokken 19.00 kommer nogle af disse drenge til Rønde Højskole og fortæller og viser film om ekspeditionen. Det bliver et både rørende og spændende foredrag.
Prisen er 50 kr. og inkluderer kaffe og kage.
Medbring kvitteringen som billet.