”På højskolen fik jeg troen på, at jeg godt kan.”
Nanna Gadegaard var elev på Rønde Højskoles linjefag Medicin & Sygepleje. Nu læser hun til ergoterapeut på VIA i Aarhus.
Nanna havde vidst, at hun skulle arbejde med mennesker, lige siden hun startede på gymnasiet. Egentlig ville hun være fysioterapeut, men et job i en børnehave præsenterede hende for ergoterapien, som har fokus på at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser til at fungere i dagligdagen. Og derfor var det oplagt at tage et højskoleophold med et sundhedsfagligt sigte, da Nanna fik en drøm om højskole i sit sabbatår.
”Jeg valgte Rønde Højskole og blev hurtigt bekræftet i, at jeg havde valgt helt rigtigt. Jeg drømmer om at arbejde med unge mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, som står i overgangen til voksenlivet og de valg, der følger med der. Jeg drømmer om at give dem en meningsfuld hverdag, hvor de kan fungere på deres vilkår. Højskoleopholdet var en unik mulighed for lige at få genopfrisket både lidt teori, men også mine praktiske færdigheder. Jeg havde søgt ind på kvote 2, og Rønde Højskole har helt sikkert også været en medvirkende årsag til, at jeg blev optaget på studiet,” siger Nanna.
Fik genopfrisket begreberne
Fagligt fik Nanna en blandt andet en genopfriskning af begreberne inden for anatomi og fysiologi, som hun har haft god brug for siden hen.
”Jeg havde Biologi A i gymnasiet, hvor jeg blevet præsenteret for meget af det, som vi blev undervist i på Rønde, og det var rigtig godt at få det genopfrisket. Det betød også, da jeg startede på ergoterapi, at jeg ikke var helt uvidende om, hvad vi blev undervist i de første semestre. Så særligt den fysiologiske og anatomiske undervisning har givet mig meget i forhold til at skulle starte på en sundhedsfaglig uddannelse.”
”De fire bedste måneder af mit liv”
Noget af det, Nanna især fik ud af sit højskoleophold var troen på sig selv- og at det er godt at bede om hjælp, så fællesskabet kan rykke.
”Jeg fik utroligt meget ud af højskoleopholdet, og jeg har ALDRIG fortrudt det. Når jeg tænker tilbage på det, tænker jeg det som de fire bedste måneder i mit liv. Personligt fik jeg med mig, at det er en god egenskab at kunne bede om hjælp, og at det er helt i orden. Med den rette hjælp, så har jeg formået at gøre nogle helt vilde ting og få unikke oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg blev styrket i at sige til og fra og fik troen på, at jeg kan hvad jeg vil, og at jeg ikke må lade mig begrænse. Højskolen gav mig med, at vi alle er forskellige og kan forskellige ting, men sammen, så kan vi gøre så meget, fordi vi er der for hinanden. Der var altid nogen, som var klar til at give en ekstra hånd. Højskolefællesskabet er klar til at rumme hver og en,” siger Nanna.
Intet er umuligt, hvis hjælpen er omkring dig
En af de oplevelser, som står tydeligst for Nanna, er en friluftstur til Norge.
”På turen til Norge blev jeg mødt af fællesskabet, som bare var der. En dag skulle vi gå op ad et fjeld, hvor vi skulle slå lejr. Det var den vildeste, hårdeste, smukkeste, sejeste, første og nok sidste rute, jeg har gået. Undervejs havde jeg lyst til at sætte mig og sige stop, men jeg gav ikke op, og det kan jeg takke min egen kampånd og ikke mindst de mest omsorgsfulde højskolevenner og lærere for. Jeg husker tydeligt, hvordan flere kom gående et par kilometer fra lejren for at tilbyde deres hjælp med min vandrerygsæk det sidste stykke og give mig opbakning for at få mig helt til tops. Denne oplevelse har gjort så stort indtryk og vist mig, at næsten intet er umuligt, hvis bare den rigtige hjælp er omkring mig.”
Gør det umulige muligt
I dag studerer Nanna til ergoterapeut på VIA i Aarhus. Hun går på 7. og sidste semester af uddannelsen, og til sommer bliver hun færdiguddannet.
”Jeg er rigtig glad for mit valg af uddannelse. Ergoterapeutuddannelsen giver rigtig mange muligheder, og du kan arbejde inden for alle aldersgrupper. Uddannelsens motto er: Gør det umulige muligt. Og det giver mening for mig! At få lov til at gøre en forskel for andre og se deres udvikling i at genvinde evnen til selvstændigt at kunne varetage betydningsfulde aktiviteter i deres hverdagsliv igen er helt unik. Det er derfor, jeg vågner hver dag med et smil på læben og glæder mig til at skulle på studiet.”
