Nyheder om 125 års jubilæum

Nyheder

  • På Rønde Højskole får du hjælp, vejledning og konkret forberedelse, der hjælper dig med at klare dig godt til uniTEST.

  • På Rønde Højskole får du hjælp, vejledning og konkret forberedelse, der hjælper dig med at komme ind på kvote 2

  • Oplev en fantasktisk aktiv uge sammen med din teenager. Familiekurset på Rønde Højskole er for dig , der gerne vil have en aktiv uge med dine børn med unge fra 12 år og opefter. Familiekurset er aktiviteter, sjov og ballade med jævnaldrene samtidig med, at I får god tid sammen som familie. Prøv kræfter med blandt andet kano/kajak, snorkling, fiskeri, kreativitet, klatring på klatrevæg, mountainbike, bålmad, natløb, overnatning i shelter, fortælling, adventure-race, maddyst, slackline, turneringer og sæbekasserally.

7. maj 2022 – Fejring af Rønde Højskole og Efterskoles 125 års jubilæum

1897-2022 – Rønde Højskole og Efterskole fejrer 125 års jubilæum!

Dagen, som vi længe har set frem til, er endelig kommet – i dag holder vi fest på højskolen. Jorden under vores fødder på højskolen har oplevet lidt af hvert, og hvor er det dejligt at kunne fejre jubilæum med følelsen af, at vi stadig har begge ben solidt plantet på jorden. Med en højskole og en efterskole i vækst, der stræber efter at udvikle sig i takt med samfundet og ungdommen, er det ingen sag at fylde år. Dagen blev fejret med reception, hvor huset blev fyldt med samarbejdspartnere, tidligere elever, medarbejdere og folk fra vores lokalområde. Vi har sunget vores nye jubilæumssang og klassikere fra højskolesangbogen, haft besøg af Svend Brinkmann med foredraget “Hvad er et menneske?”, hørt taler, vist rundt, spist lækker mad og afsløret det nye jubilæumsskrift, hvor vores 125 års historie bliver fortalt. 

Dagen rundes af med en fest for alle medarbejdere, der hver og en har arbejdet benhårdt for den fremgang vi oplever i dag. Sikke en god lørdag!

Herunder kan du se udvalgte billeder fra arrangementet.