Vandringer på Djursland

Uge 27, 30. juni – 6. juli 2018

Kursusleder: Gunnar Birkelund, højskolelærer

Se ugeskema klik her…

Tag med på vandreture til nogle af de mange spændende natur- og kulturseværdigheder, Djursland har at byde på. Vi vil følge både etablerede ruter og nogle af de små, hemmelige veje og stier, der leder os til historiske steder og naturperler. Her vil vi guide dig med fortællinger om naturen og den historie, der knytter sig til områderne. Turenes længde vil variere fra 8 km på eftermiddagsture til 15 km på dagsture, og kurset er derfor ikke velegnet for gangbesværede.

Oplev blandt andet disse ruter:

Helgenæs
Vi begynder turen med at bestige Ellemandsbjerget. Herfra går vi ad små stier og veje til Sletterhage. Vi går langs sydkysten og ser på ledeblokke og aflejringer i klinten. Ved Lushage skal vi se på artsrigdommen af planter på terrasserne.

Glatved Strand-Rugård- Hyllested
Fra Sten- og grushavnen går vi over kalkrige strandvolde med en flot flora til Strandplantagen og nord om Nørresø til Rugård. Vi skal høre historien om heksejagter og skiftende ejere. Herfra ind i Sønderskov med de vandrende træer, som bevæger sig med den plastiske ler i undergrunden. Videre til Hyllested med gårdbryggeri.

Fra Friland i Feldballe over Tirstrup Hedeslette
Efter et besøg blandt de alternative huse i Friland og i Feldballe Kirke går vi gennem hedeplantagerne mod Kolind. Runddysse i Tåstrup Sande.

Gammel Ryomgård – Vallum Sø
Morgentur i Kaløskovene, Mols Bjerge Nationalpark og Kalø Slotsruin

Du kan blandt andet opleve:
Fællesaftener med sang, historie- eller naturfortælling og en festaften.
Foredrag med museumsinspektør ved Moesgaard Museum Pauline Asingh: En vandring i fortiden gennem Mols Bjerge

Kalender

  1. 30 års Jubilæum for højskolelærer Gunnar Birkelund

    august 17 - 15:00 - 17:00
  2. Åbent hus den 4. september

    september 4 - 17:30 - 20:00