Studieforberedende valgfag
Velkommen til det mest appetitlige eventyr på Rønde Højskole! Er du klar til at give dine smagsløg én på opleveren? Forestil dig duften af friskbagt brød, lyden af sauterende grøntsager og følelsen af at knuse krydderier mellem dine fingre. Det er her, hvor vi går på opdagelse i smagenes univers og udforsker kulinariske grænser.
Madeksperimentet er faget for dig, der er nysgerrig på mad. Måske skal du til at flytte hjemmefra og er usikker på hvordan du skal gebærde dig i et køkken? Måske er du vant til at arbejde med gryder og knive, men er i tvivl om, hvordan du kan gøre det mere SU-venligt? Eller måske vil du bare gerne gøre din madlavning mere bæredygtig med flere grønne eller lokale råvarer?
En gang om ugen har du mulighed for at komme med bag kulisserne på, hvordan du skruer et velsmagende måltid mad sammen uden at det behøver koste dig en formue. Her tager det dygtige køkkenpersonale dig under deres vinger og fortæller levende og engageret om dagens ingredienser, mens du får tips og tricks til hvordan du kan bruge dem.
I Madeksperimentet handler det om mere end blot at følge en opskrift. Vi udforsker og skaber sammen med henblik på at blive fortrolige med de grundlæggende teknikker i køkkenet, mens vi forfiner vores evner til at smage efter, krydre, tilberede, improvisere osv.
Undervejs risikerer du at blive udfordret på dine egne smagspræferencer. Vi vil være nysgerrige, dristige og åbne over for nye smagsoplevelser, fordi det er sådan, vi udvikler vores kulinariske identitet.
Som skole arbejder vi hver dag med at forstå og udøve bæredygtighed, og den dagsorden tager vi med ind i valgfaget. Derfor vil du undervejs komme til at stifte bekendtskab med lokale producenter og råvarer i sæson. Vi vil også udforske forskellige vegetariske og veganske retter, der ikke kun er nærende, men også miljøvenlige.
Derudover kommer vi til at tale om affaldsminimering ved at bruge alt hvad vi kan fra råvarerne, samt tilberede flere forskellige retter med dagens råvarer som hovedroller. Derved undgår du fremadrettet at smide gode og brugbare skrog og skræller ud. Det er både godt for dit dankort og for planeten!
Så hvis du gruer for en lang studietid med indkogt spaghetti i kollegiekøkkenets gryder og ketchup med overskredet holdbarhedsdato fra den bagerste hylde i køleskabet, så skulle du tage at komme med på holdet. Det bliver både sjovt, lærerigt og velsmagende!
Vi samarbejder med en række stærke virksomheder for at fremme udvikling og innovation.
Rejseprojekt
Præsentation, samtale og kommunikation
Studiecafé
Snit
Tegning
Hverdagspsykologi
Badminton
Dans
Utilstrækkelig
Klar til optagelsesprøver
Medier og kommunikation
Kor
Klaver for begyndere
Guitar for begyndere
Band
Mytologi
Etik og eksistens
Kropskultur
International politik
Programmering
Crossfit Training
Politik på spil
Madeksperimentet
Privatøkonomi
Introduktion til jura
Brætspil
Antropologi og sociologi
Kulturmøde
Billedværksted
Filosofi
Børn og billeder
Idræt og boldspil
Adventure
Outdoor training
Biokemi
Styrke
Psykologi og psykiatri
Tekstil
Gaming og strategi
Volleyball
Løb
Keramik
Glas
Folkesundhed
Dansk
Vandhund
Naturen kalder
Fitness 360
Yoga
Kreativ skrivning
Kontakt
Rønde Højskole
Skolevej 2
8410 Rønde
Tlf.: 8637 1955
E-mail: post@rhe.dk
CVR: 24509915
EAN: 5790002493829
Sommerkurser
Bestil brochure
Praktisk info
Nyhedsbrev