Studieforberedende valgfag
Kor på Rønde Højskole er for alle, der har lyst til at synge – uanset om du har kor-erfaring, om det er længe siden, eller om du er helt ny. Det vigtigste er, at du har mod på at prøve, og at vi gør det sammen.
I kor arbejder vi med stemmen som instrument. Du bliver introduceret til opvarmning og grundlæggende stemmeteknik som vejrtrækning, støtte, dynamik og klang, og vi øver os i at blive mere bevidste om vores egen stemme. Vi har også fokus på kroppen, fordi god sang handler om meget mere end det, der foregår i munden.
Vi synger flerstemmigt, og du får hjælp til at finde din stemmegruppe og bliver gradvist bedre til at holde din egen stemme blandt de andres. Du behøver ikke kunne læse noder. Repertoiret er primært rytmisk pop/rock, men vi synger også gerne klassiske stykker eller sange fra højskolesangbogen – så du kan komme til at prøve alt fra Lana Del Rey og David Bowie til Carl Nielsen og Sebastian. Undervejs får du også et indblik i kormusik før og nu.
Korfaget handler om fællesskabet og glæden ved at synge sammen. Vi øver ikke frem mod en stor koncert, men der er tradition for at synge et nummer i lokalområdet i løbet af opholdet og indimellem for resten af skolen. Først og fremmest er det sjovt – og noget, man hurtigt kan komme til at elske.
Kloge hænder
SoMe
Kulturmøde
HF-enkeltfag
Kend din klassiker
Rejseprojekt
Studiecafé
Snit
Tegning
Hverdagspsykologi
Badminton
Dans
Utilstrækkelig
Klar til optagelsesprøver
Medier og kommunikation
Kor
Klaver for begyndere
Guitar for begyndere
Band
Mytologi og fantasy
Etik og eksistens
Kropskultur
International politik
Programmering
Crossfit Training
Politik på spil
Madeksperimentet
Privatøkonomi
Introduktion til jura
Brætspil
Antropologi og sociologi
Filosofi
Børn og billeder
Idræt og boldspil
Adventure
Biokemi
Styrke
Psykologi og psykiatri
Tekstil
Volleyball
Løb
Keramik
Glas
Folkesundhed
Vandhund
Fitness 360
Yoga