Studieforberedende valgfag

Kloge hænder

Valgfaget Kloge hænder på Rønde Højskole

I faget Kloge hænder får du mulighed for at lave alle de fantastiske ting, som du husker fra din barndoms fritter på et nyt level. Måske var du fast inventar i krearummet og befinder dig som en fisk i vandet med de kreative processer. Måske er du typen, der stoppede med at tegne som 9-årig og det kan ses. Uanset hvilke erfaringer du har, vil du i dette fag opleve at kreativitet kan trænes og teknikker kan læres. Med
kreativiteten i fokus skal vi lave forskellige aktiviteter og kreative projekter, som kan udfordre håndværkeren i dig og få dit flow i fuldt flor. Her handler det om æstetik, håndværk og kreativ fordybelse.
Vi vil skabe et eksperimentarium fyldt med dimser og dutter, sjov og leg, alvor og øvelse. Du vil opleve at blive optaget af materialer og teknikker og se, at du kan nye ting med dine hænder. Vi skal skabe nye ideer ved at lære af ældgamle metoder og vi skal opleve at kreativitet kan komme mange steder fra. Du vil også gennem faget opdage at kreative processer og innovative værkstøjer er skills, du kan bruge mange andre
steder i dit liv og på din kommende uddannelse. Kreativitet er vigtigt for den enkelte, men vi kan også se at fantasi, leg, kropslighed og æstetik er nødvendigt at udfolde for at skabe udvikling og problemløsning på komplekse udfordringer i livet og på samfundsplan. Vi vil derfor også lære strategier for kreative processer og reflektere over begreber og teori i kreativitetstænkningens felt. Så trænger du til at komme ud af dit
hoved og ud igennem dine hænder, så skal du vælge faget Kloge hænder.

Hvad vi kan finde på at lave:
Vi skal f.eks. opdage hvordan vi kan lære noget ved at folde papir og i det hele taget gå på opdagelse i, hvad papir kan. Hvad er papir for et materiale? Hvad er papirets historie og hvordan kan man lave fine ting i
papir. Men her kommer vi også til at snakke om, hvordan mennesker lærer ting. Hvad er fx mesterlære og hvad betyder det, at man har en god mester?
Vi skal lige omkring den 4. maj eller allehelgen støbe lys og blive klogere på hvad lyset betyder for menneskets udvikling og så skal vi nyde at vi kan tænde et lys for at mindes eller hylde andre.
Vi skal arbejde med skrot, redesign og bæredygtighed.

Vi skal lave legetøj og finde ud af, hvorfor leg er vigtig for barnet og hvorfor voksne ikke leger. Eller også skal vi undersøge, hvordan voksne leger? Her kommer vi nok også til at snakke lidt om køn og kønnet
legetøj. Vi skal have ler i hænderne og sige ting med ler. Gennem leret skal vi vise vores taknemlighed og give en gave. Vi skal lære at trykke. Da mennesket opfandt ud af at trykkekunsten skete der utrolige ting i historien. Vi skal trykke på og med forskellige materialer og teknikker.