Studieforberedende valgfag
Hvordan lever man et godt liv? Og hvordan tager vi ansvar for hinanden i en verden fuld af dilemmaer? I Etik og Eksistens dykker vi ned i livets store spørgsmål og lærer, at de svære valg sjældent har enkle svar. Ved hjælp af filosofiske teorier og praktiske øvelser undersøger vi, hvordan vi kan træffe etiske valg og forstå vores egne og andres værdier.
Vi arbejder med centrale etiske retninger som nytteetik, pligtetik og dydsetik og diskuterer, hvordan de kan bruges i virkelige dilemmaer. Du vil også møde den danske filosof K.E. Løgstrups tanker om ansvar og tillid i mødet med andre mennesker.
Drømmer du om at arbejde med mennesker – som fx sygeplejerske, lærer, psykolog eller noget helt andet? Så vil du stå overfor etiske dilemmaer i din fremtidige karriere. I dette fag får du værktøjerne til at håndtere dem. Skal du til kvote 2-optagelsesinterviews? Her vil du ofte blive spurgt om etiske problemstillinger, og vi klæder dig på til at brilliere med skarpe, velovervejede svar.
Ud over at forstå etikken i vores valg arbejder vi med persontypeværktøjet Enneagrammet. De ni persontyper hjælper dig til at forstå dine styrker, svagheder og handlemønstre.
I Etik og Eksistens handler det om at tænke, føle og prøve teorierne af i praksis. Vi leger, debatterer og udfører øvelser, der gør de etiske problemstillinger konkrete.
Du kan fx komme til at:
I dette fag er der plads til alles meninger. Vi udfordrer hinanden, øver os i at kvalificere argumenter og prøver at se verden fra nye perspektiver. Måske bliver du overbevist om noget nyt, eller måske styrkes du i din egen overbevisning. Uanset hvad bliver du klogere på dig selv, dine værdier og verden omkring dig.
Podcast og digitale fortællinger
DIY
AI
Strik
Kreativ for sjov
SoMe
HF-enkeltfag
Kend din klassiker
Rejseprojekt
Studiecafé
Snit
Tegning
Hverdagspsykologi
Badminton
Dans med Dagmar
Utilstrækkelig
Klar til optagelsesprøver
Fortællingens magt – moderne kommunikation
Kor
Klaver for begyndere
Guitar for begyndere
Band
Etik og Eksistens
Kropskultur
International politik
Programmering
CrossFit
Politik på spil
Madeksperimentet
Privatøkonomi
Introduktion til jura
Brætspil
Antropologi og sociologi
Filosofi
Børn og billeder
Idræt og boldspil
Adventure
Biokemi
Styrke
Psykologi og psykiatri
Tekstil og Design
Volleyball
Løb
Keramik
Glas
Folkesundhed
Vandhund
Fitness 360
Yoga