Valgfag

På Rønde Højskole sammensætter du selv dit skema efter dine interesser og behov. Du kan derfor designe et ugeskema, som passer lige præcis til dig. Du kan vælge mellem fag inden for idræt, musik, kreative fag og natur og meget mere, og du kan kombinere dem på forskellige måder.

Badminton

Dans

Crossfit Training

Idræt og boldspil

Adventure

Outdoor training

Styrke

Volleyball

Løb

Vandhund

Fitness 360

Yoga

Mere end 45 valgfag

Med over 45 forskellige valgfag at vælge imellem, er der noget for enhver smag og interesse.
Alle valgfag er uden eksaminer. Det betyder, at selvom fagligheden er høj, så du kan fokusere på at lære og udforske faget, uden at bekymre dig om karakterer og præstation. Dette skaber en unik og afslappet atmosfære, hvor man kan tage chancer og lære af sine fejl.
Derudover skal du vælge en studiefaglig linje, som du ønsker at fokusere på, og evt. supplere med nogle valgfag, der understøtter linjen. Det er en fantastisk mulighed for at skræddersy dit eget højskoleophold og få det bedste ud af din til på skolen.

Lav dit eget skema

Rønde Højskole

Her kan du få en gennemgang af, hvordan du sammensætter dit skema, når du skal gå på Rønde Højskole!

"Jeg har fået en masse med i forhold til journalistikken, som kan føre mig videre i den retning jeg drømmer om og gøre det en mulighed at udforske faget."

Cecilie Nygaard

Højskoleelev 2023

Udforsk det varierede udbud af valgfag på Rønde Højskole

Vores valgfagsprogram er tilpasset, så du kan dykke ned de i emner, der interesserer dig mest, samtidig med at du udvider dine horisonter og udvikler nye færdigheder.

Uanset om du er interesseret i kreative udfoldelser, dybdegående forståelse eller fysisk aktivitet, har vi valgfag, der passer til dig.

Kreative udfoldelser

Har du lyst til at udforske din kreativitet og fordybe dig i kunstneriske udtryksformer, så er der rig mulighed for det! Vores kreative valgfag giver dig muligheden for at udvikle dine evner inden for eksempelvis musik, tegning, mad, tekstil, keramik, glas og meget mere.

Er du nysgerrig på de store spørgsmål i livet? Ønsker du at forstå mennesket, samfundet og verden i et dybere perspektiv? Vores eksistensvalgfag inviterer dig til refleksion, debat og fordybelse i alt fra kulturmøder og mytologi til filosofi og politik – og meget mere.
Bliv klogere på verden og dig selv med valgfag indenfor eksistensområdet. 

Brænder du for at bevæge dig, udfordre dig selv og have det sjovt med sport? Vores valgfag inden for idræt, sport og bevægelse giver dig mulighed for at udvikle din fysik, samarbejdsevner og mentale styrke gennem en bred vifte af aktiviteter.

Hvis du ønsker at udforske din faglighed – måske kombineret med dit linjefag, så har du også rig mulighed for det! Vi tilbyder faglige valgfag hvor du kan dykke ned i alt fra kommunikation, hverdagspsykologi, gaming, introduktion til jura og meget mere. 

Drømmer du om at udforske verden sammen med dine højskolevenner efter dit ophold? Vores rejseprojekt-valgfag giver dig muligheden for at planlægge din egen rejse fra start til slut. Sammen med dine højskolekammerater rejser du ud for at arbejde frivilligt i et lokalsamfund, hvor du kan undervise børn, hjælpe på et hospital eller deltage i naturbevaringsprojekter. Vi samarbejder med erfarne organisationer, der sikrer, at dit arbejde gør en reel forskel, hvor der er brug for det.

Vores faciliteter er skræddersyet til at understøtte de valgfag, du vælger. Uanset om du arbejder kreativt, teknisk eller praktisk, har du adgang til alt, hvad du behøver for at udforske og udvikle dine færdigheder.