Tilbud i uge 36 på Rønde Højskole

I uge 36 på efterårsholdet 2023 skal du vælge mellem tre tilbud. Læs om

La Santa Sport

Brænder du for idræt, og har du lyst til at udfordre dig selv og prøve nye, sjove discipliner i er fedt højskole-fællesskab?
I oktober forlænger vi sommeren og flytter højskolen sydpå! Vi inviterer med på Rønde Højskoles idrætstur til Club La Santa -et sportsmekka med rig mulighed for at udleve din lyst til idræt i alle former. Sportskomplekset har idrætsfaciliteter i verdensklasse og udbyder mere end 80 forskellige idrætstilbud.

Læs mere om rejsen til La Santa Sport

Club La Santa ligger på øen Lanzarote, der er en del af de kanariske øer, hvilket giver et behageligt klima at dyrke sport i året rundt- og der er masser af natur og kultur, som vi skal på opdagelse i.

I løbet af ugen vil du blive inspireret og udfordret i både nye og kendte idrætsdiscipliner. Vi dyrker idrætten med fællesskab som fokus, men også mulighed for selv at gå på opdagelse i de mange forskellige idrætstilbud, stedet udbyder. Herudover skal vi opleve øens særprægede og storslåede natur og udforske kulturlivet.
Turen er både for dig, der dyrker idræt regelmæssigt og dig, der har lyst til at kickstarte nye, gode vaner og opleve, hvor meget vi egentlig kan, når vi har nogen at gøre det sammen med.

Rejsen til La Santa Sport koster 7.900 kr.

Outdoortur til Thy

Vil du være med til at tage dit telt på ryggen og vandre ind i nationalpark Thy og slå lejr under den lyse sommerhimmel? Og vil du udfordre dig selv med surf i vesterhavet, mad på trangia og smuk dansk natur.

Læs mere om Outdoorturen til Thy

Udfordringer og fællesskab i den danske natur

Turen er for dig, der har lyst til at bruge fire dage på fællesskab og udfordringer i den smukke danske natur, der ligger i det nordlige Danmark.

Vi vandrer ad små stier gennem den særlig natur, og så spiser vi ret meget chokolade og drikker ret meget varm kakao. Når mørket sænker sig, samles vi om lejrbålet til sang og snak under den forhåbentligt stjerneklare himmel.

Også for nybegyndere

Hvis du aldrig har prøvet sådan noget før, så er turen også en oplagt mulighed for at lære de helt basale friluftsfærdigheder, så du bagefter kan planlægge dine egne naturture.

Outdoorturen til Thy varer 5 dage og koster 1.200 kr. Der er mulighed for at låne udstyr.

Emneuge: Udsyn til verden

Verden forandrer sig ustandseligt, men få havde nok forudset omfanget og konsekvenserne corona har medført. Det er blandt andet helt andre forhold omkring det at rejse ud i verden der er gældende nu, – og det ser ud til det kan fortsætte i et godt stykke tid. Men verden er jo stadig derude, og den er stadig stor, spændende, anderledes. Kan noget af det fantastiske, som vi er vant til at rejse ud af Danmark for, måske komme til Danmark i stedet?

I emneugen Udsyn til verden arbejder vi på Rønde Højskole på forskellige måder med at se ud i verden og hive kultur, historie, oplevelser, mad, sprog og alle mulige andre forhold ind på skolen.

Læs mere om Emneugen: Udsyn til verden

Hvad er nationalretten i Sydkorea? Hvordan er demokratiet opbygget i Mexico? Hvordan bruger man musikken i Congo? Eller hvad leger man i skolegården i Kirgisistan?

I fællesskab mellem lærere og elever vil denne emneuge forsøge at bringe verdens kulturer ind på højskolen, og se hvordan nogle de ting vi tager for givet i Danmark, er anderledes ude i verden. Der skal måske danses en nationaldans, laves nationalretter eller skal der nørdes i historie, demokratisk forståelse, nationalprodukt, teknologiske fremskridt eller sundhedsvæsenets virken. En uge med mange forskellige indtryk fra mange forskellige steder i verden.

Udsyn til verden er inkluderet i den almindelige betaling.

Emneuge: FN´s verdensmål

Hører du til dem, der gerne vil gøre en indsats for miljøet og klimaet, og som har brug for inspiration? Vil du gerne bidrage selv og være med til at gøre Danmark et foregangsland inden for bæredygtighed? Så er Rønde Højskoles uge om FNs klimamål lige noget for dig.

Læs mere om Emneugen: FNs Verdensmål

FN-ugen er en uge med undersøgelser, debat og inspiration for alle, der interesserer sig for bæredygtighed i alle aspekter. Vi vil arbejde med bæredygtighed indenfor områder som klima, samfund og personlig udvikling.

Hvem har løsningerne?

Der er masser af engagerede og kloge mennesker i Danmark, der er i fuld gang med at forandre verden med nye og originale projekter. Vi vil lade os inspirere af engagerede mennesker, der ved, hvad der skal til for at ændre adfærd og tankegang, så bæredygtighed bliver en naturlig del af vores personlige liv. Vi vil besøge organisationer, der er helt fremme i arbejdet med at skabe bæredygtige huse og byer, hvor alt, lige fra energi over økonomi  til spildevand tænkes ind i økonomiske, klimamæssige og sociale bæredygtige løsninger.

Verdensmål, der vedrører mig

Nogle af emnerne i FN-ugen kan være: Hvordan bygger du og jeg et klimavenligt hus? Hvad er social bæredygtighed, og hvorfor er det vigtigt? Hvad kan jeg gøre i mit daglige liv for at støtte klimaet? Øv! Er det for altid slut med at flyve til all-inclusive-ferier? Hvad gør vi med affaldssorteringen, hvis det ikke fungerer ordentligt på skolen? Hvad skal der til for at mine højskolekammerater fatter det glædelige budskab, som jeg selv for længst har forstået?

Det bliver en hæsblæsende uge, hvor vi tager fat om mange af de komplekse problemområder, der knytter sig til begrebet bæredygtighed. Det bliver en uge med inspiration, debatter, ideudvikling, hands-on og meget meget mere.

FN ugen er fra d. 31. maj – 4. juni. og er inkluderet i den almindelige betaling.