Drømmer du om at
være sportsjournalist?

Er det dig, der skal stå i Parken og interviewe fodboldspillere? Dig, der skal være landets mest populære kommentator, når der er Champions League? Eller dig, der skal stå klar, når cykelrytterne i Tour de France kører over målstregen på Col de la Madeleine?

Sportjournalist på Rønde Højskole

Røndehøj skole

Der er så mange muligheder inden for sportens verden. Men hvordan bliver man sportsjournalist? Hvad skal man kunne? Og hvad kigger de efter på TV2, når de leder efter fremtidens stjernereportere?

På Rønde Højskole tilbyder vi nu et tredages forløb i sportsjournalistik som en del af linjefaget Journalistik & Kommunikation. Underviser på forløbet er Johannes Bjerg Hansen, redaktør på TV2 Sport, som er klar til at dele ud af erfaringer, praktisk træning og røverhistorier fra TV2-studiet.

”Sidder du derude med en journalist i maven, så skal du bare gå efter det! Forfølg drømmen, dyrk dit interessefelt. Det er lige meget hvad det er, bare du går op i det med liv og sjæl. Det vigtigste er, at man kan mærke, at du har passion for det her.”

Mads

Journalist

Bliv sportsjournalist! Seks trin til dig, der brænder for at formidle sport.

Er det overhovedet muligt at trænge gennem lydmuren blandt de mange hundrede andre, der også drømmer om at gøre sportsformidling til deres levevej?

Det er det selvfølgelig. Men vejen derhen går ofte gennem en helt almindelig journalist-uddannelse, hvor du skal lære alt det basale om journalistik og historiefortælling. Derfor er her en lille guide til, hvordan din vej ind i sportsjournalistikken kan se ud.

1: Du skal ind på en journalistuddannelse
Det er ikke alle sportsjournalister, der har taget en journalistuddannelse. Journalist er ikke en beskyttet titel, så du kan sådan set bare blive god til det og skrive det på dit visitkort. Men! En uddannelse til journalist er en klar fordel. Du lærer alt det, du skal kunne – både teknisk og formidlingsmæssigt. Du lærer at lave lyd, TV, skrive, vinkle og prioritere dine historier. Og så skal du i praktik, når du tager en uddannelse. Praktikken kan være din vej til dit drømmejob, for du kan søge praktikstillinger på fx TV2 Sport og ad den vej få uvurderlig erfaring og kontakter.
Et højskoleophold kan være en rigtig god måde at forberede dig til at bestå den optagelsesprøve, du skal igennem for at blive optaget på de 2 store journaliststudier i Danmark: DMJX i Aarhus og SDU i Odense. Cirka en tredjedel af alle ansøgere har været igennem et højskolekursus først – så det er altså rigtig gode ekstra odds at give sig selv.
Du ved muligvis utrolig meget om dansk superligafodbold, Jonas Vingegaard eller NFL. Men det er ikke nok. Sport er meget mere end top-5, og som sportsjournalist skal du vide rigtig, rigtig meget og interessere dig for lidt af hvert. Du skal vise, at du ser sport som mere end underholdning og højt tempo. Sport er både et samlende fællesskab og en verden fuld af udfordringer, big business og dilemmaer. Dygtige sportjournalister er lige så opmærksom på de politiske og økonomiske sider af sporten – og de ved også, hvem der er up ´n coming i elitesvømning, golf eller kvindecurling. Så derfor: bliv sådan en, der ved lidt om alting – og øv dig i at se de store billeder.
Din troværdighed som sportsjournalist kan du lige så godt begynde at opbygge, udvikle og showcase. Lav en blog, en hjemmeside, noget SoMe-profil og begynd at vise omverdenen, at dit hot take faktisk er kvalificeret og værd at lytte til. Opbyg en profil og husk at passe godt på din troværdighed – du kan kun miste den en gang.
Selvfølgelig ved du ikke præcis, hvad et job som sportsjournalist indebærer, når du er helt grøn i faget. Det er der heller ingen, der forventer. Men det er alligevel en rigtig god ide at have en fornemmelse af, hvordan hverdagen er på en sportsredaktion, hvilke forventninger, der er til dig, og hvad dine opgaver er. Derfor har vi på Rønde Højskole lavet en mini-masterclass i sportsjournalistik som en del af linjefaget Journalistik & Kommunikation. Her møder du Johannes Bjerg Hansen fra TV2 Sport, som giver dig et værdifuldt indblik i alle de ting, der er rare at vide, når du skal bejle til sportsredaktionerne. Hvad kigger han efter i en kommende praktikant? Hvad er vigtigt at kunne? Hvad må du endelig ikke gøre? Alt det og mere hands-on sport i forløbet, kan du læse mere om her.
Men hvorfor nu det, hvis sporten er det, du brænder for og det eneste, du vil? Fordi – og her må vi være helt ærlige – sportsjournalistikken er muligvis det vigtigste for dig, men på en almindelig journalistuddannelse fylder den ikke så meget. Derfor leder de efter studerende, der ikke kommer til at sidde og glo tomt ud i luften, når der er andre genrer og emner på programmet. Så har du kun sport på hjernen, så skal der gøres plads til andet også. Dit hovedformål skal være at blive sådan en, der ved lidt (eller meget) om alt muligt, og som er indstillet på at lære håndværket.Held og lykke! Og vil du vide mere om vores forløb i sportsjournalistik, så skriv til Dagmar Winther på dw@rhe.dk