Uge 29 – 17. juli – 23. juli 2027
Kursusleder: Gunnar Birkelund
Snør vandrestøvlerne og kom med ud i noget af Djurslands smukkeste og mest varierede natur. Sammen med vores dygtige guider udforsker vi Nationalpark Mols Bjerge og landskaberne omkring den, mens vi undervejs bliver klogere på områdets natur, kultur, historie og særlige flora og fauna.
Vi vandrer gennem det kuperede terræn i Mols Bjerge og besøger blandt andet Knebel Kirke og det imponerende Poskær Stenhus. I den østlige del af nationalparken går turen til Glatved Strand og naturområdet ved Rugård, og vi skal også opleve landskabet omkring Øer og Gåsehage. Dagsturene er typisk omkring 15 kilometer, og flere af ruterne går gennem stærkt bakket terræn. Kurset kræver derfor, at du er vant til at gå længere ture.
Ugen byder naturligvis også på alt det, der hører et godt højskoleophold til: morgensamlinger, inspirerende foredrag, fællessang, hyggeligt samvær og gode oplevelser sammen.
Detaljeret ugeprogram offentliggøres senere.
A: Dobbeltværelse – delt bad og toilet på gangen – pris 5200 kr.
B: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på gangen – tillæg 200 kr. pris i alt 5.400 kr.
C: Dobbeltværelse – eget bad og toilet på værelset – tillæg 500 kr. pris i alt 5.700 kr.
D: Enkeltværelse – delt bad og toilet på gangen – tillæg 500 kr. pris i alt 5.700 kr.
E: Enkeltværelse – eget bad og toilet på gangen – tillæg 700 kr. pris i alt 5.900 kr.
F: Enkeltværelse – eget bad og toilet på værelset – tillæg 1.000 kr. pris i alt 6.200 kr.
I: Sørger selv for logi – pris 3.500 kr.
K: Camperer på skolens matrikel i egen autocamper/campingvogn – pris 3.845 kr.