Slotte og Herregårde

Slotte og Herregårde

Uge 27, 27. juni – 3. juli 2020

Skjult af bugtede og bakkede landskaber ligger på Djursland de mest fantastiske og smukke herregårde og slotte, hver med deres helt egen historie og fortællinger. Her har i generationer levet adelige familier, hvis liv og skæbner har været tæt forbundet med egnen.

Udflugter til slotte og herregårde

Vi vil på kurset besøge flere af de fornemme slotte og herregårde og høre om deres historie. Vi kan i ro og mag beundre de smukke bygninger, og vi skal høre om hverdagens sorger og glæder i dag på herregårdene. Og vi kan få vores nysgerrighed stillet ved at stille alle de spørgsmål, som vi kan komme i tanke om. Så velkommen til en uge med foredrag, fortællinger og anekdoter fra adelens verden. Besøg de smukke og historiske slotte og herregårde på Djursland, bl.a. Bidstrup Gods, Stenalt Gods, Møllerup Gods og Rosenholm. Oplev slottene og herregårdene på nærmeste hold og hør, hvordan godsejere på mange forskellige måder skaber liv og arbejdspladser i middelalderlige bygninger.

Masser af gode fortællinger og højskoleliv

Vi skal naturligvis også møde mennesker, der fortæller om adelslivet på godser og herregårde, blandt andet butleren på Møllerup gods, historiker Asser Amdisen og tidligere borgmester i Rønde Vilfred Friborg Hansen. Vi skal også opleve naturfotograf Morten Hilmer, der fortæller om sine oplevelser i Grønland og forfatter og foredragsholder Erik Lindsø, der skal gøre os klogere på Benny Andersen – og så skal vi nyde mad og drikke, der er en godsejer værdig. Aftenerne vil bl.a. byde på højskoleliv, fællesskab, hygge, sang, korkoncert og et godt glas vin.

Vel mødt til en dejlig uge med fyrstelige oplevelser!

Indkvartering, forplejning og priser:

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder per deltager. Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:

A: Enkeltværelse – med eget bad/toilet: 4.975 kr.
B: Dobbeltværelse – med eget bad/toilet: 4.375 kr.
C: Enkeltværelse – 2 vær. deler bad/toilet: 4.575 kr.
D: Dobbeltværelse – 2 vær deler bad/toilet: 4.075 kr.
E: Sørger selv for logi: 2.700 kr

Kalender

  1. Åbent hus den 16. april

    april 16 - 17:30 - 20:00
  2. Natur og psykisk sundhed – Kan grønne omgivelser i barndommen mindske risikoen for at udvikle psykiske lidelser?

    april 20 - 19:30 - 21:00
  3. ”Syng, spis og snak” på Rønde Højskole

    april 27 - 18:30 - 21:00

Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2020 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.