Egnskursus: Der er et yndigt land

Uge 32, 1. august – 7. august 2020

Der er et yndigt land er en enestående mulighed for at opleve vores enestående egn, Mols, Helgenæs og Djursland.

Vi skal også besøge Viborg med besøg i Viborg Domkirke, Hald Ege og med besøg undervejs på Fussingø Slot, hvor egnens skovdistrikt har til huse, og hvor vi får en spændende rundvisning.

I front på kurset er garvede, gode kræfter i form af  den lokalkendte højskolemand og guide Henning Sørensen, som fortæller om folk, kultur og natur, så der er masser af gode fortællinger i vente.

Vi får i år desuden besøg af Museumsinspektør ved Moesgård Museum, Pauline Asingh, som vil fortælle om arkæologi, historie og kultur i området her på det sydlige Djursland, og som optakt til kursusugen fortæller lektor på Århus Universitet Hans Hauge veloplagt om Danmark og de yndige billeder, vi har på vort land og hvor de kommer fra -for Danmark, du ved nok, det er der, hvor bøgen spejler sig i bølgen blå. Vi skal også høre historiker og analytiker Lars Hovbakke Sørensen, som er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere af kongehuset i det moderne samfund, fortælle om Dronning Margrethe 80 år. Højskolemand og  foredragsholder Erik Lindsø fortæller om Kim Larsen i foredraget ”Fri som en fugl,” og vi får besøg af Steen Gade, dansk politiker og tidligere folketingsmedlem samt  tidligere direktør for Miljøstyrelsen. Han vil fortælle om sine personlige oplevelser i politik og herunder om EU og behovet for fællesskaber i verden. Og så skal vi selvfølgelig synge fællessang fra højskolesangbogen og høre nyt fra udvalget bag den nye højskolesangbog ved tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen.

Som altid på Rønde Højskole er der inspirerende morgensamlinger fra højskolelærerne, god mad og hyggestunder.

Indkvartering, forplejning og priser:

Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder per deltager. Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:

A: Enkeltværelse – med eget bad/toilet: 4.975 kr.
B: Dobbeltværelse – med eget bad/toilet: 4.375 kr.
C: Enkeltværelse – 2 vær. deler bad/toilet: 4.575 kr.
D: Dobbeltværelse – 2 vær deler bad/toilet: 4.075 kr.
E: Sørger selv for logi: 2.700 kr

Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2020 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.

Kalender

  1. ”Syng, spis og snak” på Rønde Højskole

    februar 27 - 18:30 - 21:00
  2. Åbent hus den 24. marts

    marts 24 - 17:30 - 20:00
  3. Åbent hus den 16. april

    april 16 - 17:30 - 20:00