Retorik

Vil du lære eller blive bedre til at udtrykke din mening eller tale foran en forsamling? Så er retorik faget for dig.

Endnu vigtigere er retorik et fag hvor du lærer at bidrage til samfundet og til den demokratiske debat. Opdag redskaber der giver lysten og viljen til at tale, debattere og argumentere de bedste forudsætninger for at trives og vokse.

Vi arbejder blandt andet med klassisk retorik, argumentationsteori, analyse af taler og masser og masser af praksis. Timerne begynder med opvarmningsøvelser – gerne af fysisk art f.eks. med fokus på stemme og mellemgulv. Derefter en teoretisk del, og så praksis med indøvede feedback-modeller.

Vi skal naturligvis også forlade klasseværelset og bruge det vi lærer i den virkelige verden!

Især hvis du synes, det med at tale til fællestimer eller forsamlinger kan være svært eller skræmmende, er højskolen et godt sted at begynde. Der er masser af tillid og tryghed eleverne imellem – og rigeligt med muligheder i hverdagen for at afprøve det, du lærer.

Kalender

  1. Åbent hus den 13. juni

    juni 13 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent hus den 2. juli

    juli 2 - 17:30 - 20:00