Program: Vandringer på Mols 23. juli til 29. juli 2022

Lørdag d. 23. juLI
16.00-17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe
17.15-17.45 Velkomst
18.00-19.00 Aftensmad i spisesalen
19.30-21.00 Vi mødes på holdet og gennemgår ugens program og får en rundvisning på skolen, inden vi går en lille aftentur i det fine landskab omkring Rønde
21.00 Kaffe
søndag d. 24. juli
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 17.45 I de meget store plantageområder nord for Ebeltoft har Djurslands Planteforening plantet mange forskellige træer. Vi går på opdagelse i området, inden vi vandrer gennem plantagen til Ørnbjerg Mølle. Vi følger mølleåen gennem ådalen mod øst. Den løber ud i Stubbe sø, som vi vandrer syd om for at besøge fugletårnet i søens østende. Herfra følger vi det gamle jernbanespor forbi Ree Park til Gravlev.
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Fællessang fra højskolesangbogen
21.00 Kaffe
Mandag d. 25. juLI
04.30 Morgentur i Hastehave Skov
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 12.00 Naturfortælling med Gunnar efterfulgt af kaffe og mulighed for at tage en lur eller fordybe sig i en tænkepause.
12.00-13.00 Frokost
15.00-17.45 Vi går gennem Hestehaveskoven langs havskrænterne, og hvis det er lavvande, kan vi vade over vigen til Kalø Slotsruin. Ellers tager vi den gamle middelaldervej ud til ruinen, hvor vi både skal høre om historien og se på gamle lægeplanter.
18.00-19.00 Aftensmad
19.30-21.00 Morten DD Hansen: Biodiversitet – fra Big bang til i dag.
21.00 Kaffe
Tirsdag d. 26. juLI
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45-17.45 Turen starter ved Danmarks største runddysse Poskær Stenhus, hvorefter vi vandrer gennem Tinghulen og Troldhul til Trehøje, hvorfra man i klart vejr kan se helt til Fyn og Sjælland. Turen fortsætter mod Ebeltoft Vig, hvor vi besøger Bogensholm Hovedgård med en lille cafe og kunstudstilling. Derfra tager vi igen nogle højdemeter for at slutte turen ved Strandkær med en udstilling om Mols Bjerge Nationalpark.
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Thomas Secher, Naturhistorisk Museum: Ulven I Danmark…med mere.
21.00 Kaffe
Onsdag d. 27. juLI
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 17.45 Vi bliver sat af bussen i den lille idyliske landsby, Kejlstrup, hvor vi vandrer ad Krogryggevej med flotte udsigter mod Kalø Slotsruin, inden vi skal udforske det glemte Mols Bjerge, før vi når til Lyngsbækgård. Fra Lyngsbækgård vandrer vi gennem skovene mod Femmøller og Egil Fischers Feriepark videre over Mølleåen til Strandkær Strand, hvor vi følger kysten tilbage til Femmøller Strand.
18.00 – 19.00 Aftensmad
19.30 – 21.00 Yoga
21.00 Kaffe
torsdag d. 28. JULI
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Morgensamling
09.45- 17.45 Dagens tur går gennem Hestehaveskoven til Bregnet Kirke på kanten af Ringelmose Skov. Vi går gennem skoven op til Karlsladen på Kalø Hovedgård, hvor vi spiser frokost. Turen fortsætter over Rostved og gennem Hvidtvedgård Plantage. Dagens sidste stop bliver på Åkjærsgård Vingård og Plantecenter, hvor vi skal høre om og smage på produktionen, inden vi vandrer tilbage til højskolen.
17.30 Aperitif
18.30 21.00 Festmiddag og underholdning
21.00 Kaffe
Fredag d. 29. juli
08.00- 08.45 Morgenmad
09.00- 09.30 Afrejse – Nøgler og navneskilte afleveres inden kl 9.