Outdoor Training
Træn hårdt og kom tættere på naturen
Elsker du fysisk udfordring og at være udendørs? Outdoor Training er for dig, der vil presse kroppen og sindet samtidig med, at du nyder frisk luft og naturens rå rammer. Vi træner altid ude – uanset vejret – og omfavner både regn, blæst og sol som en del af oplevelsen.
Alsidig træning i det fri
Med naturen som træningssal udnytter vi trapper, bakker, træstammer og meget mere til effektiv styrke- og konditionstræning. Du bliver introduceret til grundlæggende træningsprincipper, der gør dig skarp på, hvordan du træner kroppen hensigtsmæssigt og får mest ud af de omgivelser, du har til rådighed.
Når du har været med i Outdoor Training, vil du se træningsmuligheder overalt – og finde ud af, at du ikke behøver et fitnesscenter for at komme i form.
Hvad vi laver
Vi bruger skolens nye, topmoderne outdoor træningscenter, men vi træner også ude i naturen, hvor vi slipper hæmningerne løs. Glæd dig til:
- Kaste med dæk, flytte træstammer og bryde i mudder.
- Styrketræning med kettlebells, vægtstænger og kropsvægt.
- Crossfit-inspirerede workouts og intervaltræning, hvor pulsen kommer helt i vejret.
For alle niveauer
Outdoor Training er for alle – uanset om du er nybegynder eller allerede i topform. Undervisningen bliver tilpasset dit niveau, så alle kan være med og føle sig udfordret i et støttende og energisk fællesskab.
Undervisning med passion
Faget undervises af Malene, der er uddannet kandidat i idræt og brænder for at give dig glæden ved fysisk træning. Hendes entusiasme og erfaring sikrer, at du får mest muligt ud af hver eneste træning.
Slip din indre vildmand løs, få sved på panden og oplev glæden ved at træne i naturen med Outdoor Training.