Hvad stiller man egentlig op på et teater, hvis man slet ikke har anlæg for skuespil?

Det spørgsmål kom vi tættere på et svar på, da vi for nylig var på en inspirerende – og overraskende intens – tur til Aarhus Teater. Og lad os bare sige det med det samme: Det gik bestemt ikke stille af!

Turen var en del af et samarbejde med teatret, hvor vi gennem både workshops og en fælles forestillingsoplevelse satte fokus på kreativitet, fællesskab og personlige grænser. Allerede fra dagens start blev vi kastet ud i alt fra improvisationslege til kropslige udtryk, replik-øvelser, karakteropbygning og forskellige former for samarbejdsøvelser. Med hjælp fra en professionelle facilitatorer blev vi udfordret – på den gode måde – til at rykke vores egne grænser, lytte aktivt til hinanden og turde skabe noget modigt og kreativt i fællesskab. Mange oplevede, hvordan det at træde uden for sin komfortzone ikke kun kan være grænseoverskridende, men også både sjovt og samlende, og hvordan vi kan arbejde med replikker, karakteropbygning og rekvisitter. Dagen kulminerede med et besøg i teatersalen, hvor vi sammen så forestillingen ”Fædra” – en flot, udfordrende oplevelse.

Vores samarbejde med Aarhus Teater er et, vi gentager på forårsholdet- glæd dig!