Succesfuldt nytårskursus 2025/26

Vores første nytårskursus løb af stabelen i 2025 – og vi tør faktisk godt kalde det en succes!

Vi er både glade og lettede over, hvor fantastisk godt vores firs kursister tog imod vores nytårskursus. Det er altid lidt spændende, når man gør noget for første gang…men hold nu op, hvor har det været sjovt og hyggeligt. Programmet har bestået af en masse højskolesang, udflugter og ture, nogle herlige foredrag med blandt andet Søs Egelind og Erik Lindsø – og så ikke mindst den fine festaften med hors d’oeuvres, tre retter, champagne og kransekage fra vores køkken og en ret uforglemmelig live-version af 90 års fødselsdagen…

Vi fra Rønde Højskole vil gerne takke vores kursister for det overvældende gode humør og alt det, I har bidraget med.