Nu kan du læse fag op imens du går på højskole

Få det bedste ud af di(t)ne sabbatår!
Rønde Højskole har store nyheder til dig, der måske ønsker at læse et fag, eller har brug for at supplere din studentereksamen med et fag for at kunne søge ind på drømmeuddannelsen. Nu kan du nemlig kombinere højskoleliv og fjernstudie, så du kan nå begge mål på én gang.

Vi har indgået samarbejde med Randers HF og VUC, som giver dig mulighed for at læse fag som Matematik B, Kemi B, Biologi B, Historie B og mange flere – alt sammen via fleksibel fjernundervisning. Undervisningen er 100 % online og kan tilpasses din hverdag på højskolen.