Mountainbike & højskole

UGE 28, 7. JULI – 13. JULI 2018

Kursusleder: Jeppe Jensen, højskolelærer

Se ugeskema klik her…

Aktivitet, natur og fart på cyklen! Nationalpark Mols bjerge byder på noget af den skønneste natur i Danmark. Stejle bakker, lange nedkørsler, teknisk krævende tracks og helt enestående naturoplevelser. Udover de mange officielle single-tracks, som findes på Djursland, vil vi også bruge meget tid på de ”hemmelige” spor i Mols Bjerge. Alle kan deltage uanset erfaring og niveau. Vi vil køre både lange og korte ture, vi arbejder med mountainbike-teknikken og vi garanterer, at alle rykker sig på flere parametre – kondition, teknik og faglighed. Vi skal blive klogere på, hvordan kroppen virker, om træningslære og bevægelseslære og om hvordan vores krop spiller sammen med mekanikken, når man bestiger bjergene på sin cykel. Der vil være mulighed for tests, så man kan få et billede af sin “mountainbike-motor”. Vores instruktører er alle bidt af en gal mountainbike og har mange års idræts- og friluftslivserfaring. Der bliver snakket om alt, og rigtig meget om mountainbike.

Du kan blandt andet opleve:

  • Ebeltoft single track, som er et varieret mountainbikespor med alle sværhedsgrader.
  • Vi vil prøve kræfter med bike-packing-begrebet, hvor man spænder sovepose, hængekøje, tarp eller telt på sin mountainbike for derefter at køre ud den skønne natur for at finde et fantastisk sted at slå lejr for natten.
  • Foredrag, morgensamlinger, fortællinger, fællesskab og festaften.

Kalender

  1. Åbent Hus den 4. juli

    juli 4 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent Hus den 13. august

    august 13 - 17:00 - 20:30