Mountainbike & højskole

Uge 28, 6. juli – 12. juli 2019

Kursusleder: Jeppe Jensen, højskolelærer

Se ugeskema klik her… eller se bunden af siden

Nationalpark Mols Bjerge og Djursland byder på noget af den skønneste natur i Danmark. De mere end fire mountainbikespor, vi besøger, er garanti for sved på panden, udfordringer og en masse intense og sjove øjeblikke. Samtidig skal de små landeveje, grusstier og “hemmelige” stier køres tynde. Alt sammen med det fantastiske danske sommerlandskab som baggrund. Begge instruktører er vilde med naturen og elsker at opleve den på en mountainbike.

Vi vil i løbet af ugen præsentere en bred vifte af forskellige tilgange til det at køre mountainbike: den friske luft og naturoplevelsen, bevægelse, kondition, motion, teknik, spænding, adrenalinsuset eller noget helt andet.

Der er plads til både nybegyndere og de mere rutinerede. Alle kan deltage – uanset erfaring. Der er mulighed for opdeling af holdet i to grupper og de enkelte ruter og single-tracks tilpasses efter niveauet i gruppen. Der er ligeledes lagt vægt på, at der skal være et overskud, således gode mountainbike-vaner kan tillæres og tages med hjem.

Spritnye og servicerede mountainbikes kan lejes til meget fordelagtige priser.

Kurset vil også bestå af spændende foredrag, bevægelse og morgensamlinger.

Du kan blandt andet opleve:

  • Foredrag med Søren Ryge
  • Naturfortællinger ved Morten DD
  • Festaften

Kalender

  1. Åbent hus den 10. januar

    10. januar 2019 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent hus den 14. februar

    14. februar 2019 - 17:30 - 20:00
  3. Åbent hus den 7. marts

    7. marts 2019 - 17:30 - 20:00

Program