Sofie Bay

Højskolelærer

Sofie Bay (f. 1988) er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har været tilknyttet Rønde Højskole siden 2012. Begik en stor fejl og tog ikke selv på højskole, men havde et skønt år på Himmelbjergegnens Efterskole.

Udover at være Rønde Højskoles faste underviser i psykologi har Sofie sin egen praksis, hvor hun modtager private klienter. Hun har bred erfaring med forskellige måder at anvende psykologi på. Hun har blandt andet tidligere arbejdet som erhvervspsykolog i det private erhvervsliv, samt lavet gruppeterapi med unge fra misbrugshjem. 

Sofie har også højskolens løbefag og er en passioneret løber. Hun har sat gode tider på halvmarathon-distancen for år tilbage, men er blevet en hygge-løber med årene. Hun er gift med Lasse, som også er psykolog, og sammen har de pigerne Anna og Karen. 

Hvorfor er du højskolelærer?

“Lidt tilfældigt blev jeg vikar på et psykologifag i 2012 og tabte fuldstændig mit hjerte til Rønde Højskole. At være højskolelærer havde egentlig aldrig været en del af planen, men det viste sig, at det ikke kunne være anderledes. Her er højt til loftet, her er glade, engagerede mennesker, som kommer for at lære, blive klogere på psykologi og på livet. Her er tid til vigtige snakke, til at nørde, feste og til at se noget af verden sammen. Og ja, så findes verdens dejligste kollegaer også på Rønde Højskole.” 

-Sofie Bay