Livet, universet og alting

Uge 28, 6. juli – 12. juli 2019

Kursusleder: Poul Abildgaard, højskolelærer

Se ugeskema klik her… eller se bunden af siden

Denne uge vil sætte fokus på naturvidenskabens og teknologiens indflydelse på vores liv og samfund. Det er en uge for alle, der er interesseret i naturvidenskab og teknologi uden at man behøver at være uddannet indenfor naturvidenskab.

Naturvidenskab og teknologi fylder meget i vores liv og kommer i stigende grad til atr påvirke vores samfund og vores tilværelse. Derfor er det vigtigt at kende til udviklingen og forholde sig til perspektiverne inden for videnskab og teknologi. Det vil vi gøre i denne uge.

Vi vil tage livtag med nogle af de mest perspektivrige teknologier og naturvidenskabelige opdagelser. Ugen består af forskellige blokke: Kosmologi, vores klode, mennesket, matematik og fysik.

Inden for kosmologien flyttes grænserne for vores viden om universet hele tiden. Hvad handlede diskussionen mellem Einstein og Niels Bohr egentlig om? Hvad er egentlig matematik, og findes der områder i tilværelsen, hvor matematikkens love ikke passer? Hvordan er livet opstået og hvordan har det udviklet sig? Hvad er kunstig intelligens egentlig for en størrelse, og hvor langt er vi med udviklingen af kunstig intelligens? Hvordan påvirkes vores sind og intellekt af teknologien?

Disse og mange andre spørgsmål sættes til debat i denne uge, og enhver kan deltage, for det er emner, der berører os alle.

Men naturvidenskab handler ikke kun om at høre. Vi skal også selv prøve at have ’hands on’ og afprøve den nyeste teknologi. Vi skal selv prøve at programmere robotter, printe 3D-objekter og vi skal ikke mindst diskutere de mange naturvidenskabelige og teknologiske spørgsmål, som udviklingen fører med sig.  

Det bliver en uge med spændende foredrag, diskussioner, ny indsigt og sjove værksteder.

Kurset vil også bestå af spændende foredrag, bevægelse, sangaften, vandretur, morgensamlinger og festaften.

Du kan blandt andet opleve:

  • Foredrag med Søren Ryge
  • Naturfortællinger ved Morten DD
  • Professor Hans Kjeldsen om universet
  • Udflugt til Stenomuseet v. museumsinspektør Hans Buhl
  • Kristian Danielsen, ekstern lektor i matematik
  • Naturhistorisk Museum i Aarhus
  • Kunstig intelligens v. Jacob Sherson, professor MSO
  • Jesper Aagaard om technopsykologi

Kalender

  1. Åbent hus den 10. januar

    10. januar 2019 - 17:30 - 20:00
  2. Åbent hus den 14. februar

    14. februar 2019 - 17:30 - 20:00
  3. Åbent hus den 7. marts

    7. marts 2019 - 17:30 - 20:00

Program