Studieforberedende linje

Medicin & Sygepleje

Vil du arbejde inden for sundhedssektoren? Medicin & Sygepleje er linjen for dig, der gerne vil tage hånd om andres sundhed, for eksempel som læge, sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, professionsbachelor i sundhed og ernæring, radiograf, bioanalytiker eller ambulanceredder.

Omsorg Arrow

Faglighed Arrow

Empati Arrow

Sundhed Arrow

Viden Arrow

Praksis Arrow

Kommunikation Arrow

Medicin & Sygepleje på Rønde Højskole

I undervisningen dækker vi alt det fundamentale: fysiologi, anatomi, sygdomslære, sundhedsfaglig latin, studieteknik, kommunikation, etik og meget mere.

Du vil lære det sundhedsfaglige sprog – både det latinske og det daglige – og som elev på Medicin & Sygepleje får du mulighed for at afprøve din egen studieteknik og evnen til at formidle fagligt stof.

Gennem vores samarbejde med Rønde Plejehjem og Hospice Djursland får du praktisk erfaring med arbejdet med pårørende til terminale patienter og ældre medborgere. Her kan du afprøve, om “at arbejde med mennesker” er noget for dig, og få indsigt i, hvordan du kan gøre en forskel i svære livssituationer.

Vi brænder for det sundhedsfaglige område, og det vil du også komme til!

Hvad arbejder vi med på Medicin og sygepleje?

Introduktion til anatomi

Vi lærer om anatomiske begreber og generelle betegnelser i anatomisk fagsprog.

Blodsukker, blodtyper og biomarkører

Vi snakker om diabetes, fødevares indflydelse på blodsukkeret, blod og plasmadonation og meget mere.

Sanser

Vi lærer om sanserne, hvor vi starter med at få et større indblik i de forskellige sanser. Derudover laver vi også en række forsøg, som skal være med til at give forståelse for de forskellige sanser og fysiologien bag.

Medicin & Sygepleje

Bliv rustet til dit kommende studie og arbejde

Vi er optaget af at gøre undervisning og læring spændende – vi vil ikke bare have, at du lærer noget, men at du lærer at lære noget. Du vil blive inspireret af andre, der brænder for at gøre en forskel, få sat ord på din tvivl og dine overvejelser og derigennem blive mere sikker på dit valg. Målet med undervisningen er nemlig også, at du bliver afklaret omkring hvilken vej du skal gå i forhold til din uddannelse og karriere. På linjefaget får du bred indsigt i alle de retninger, de sundhedsfaglige uddannelser kan tage dig. Du får en solid værktøjskasse, styr på de latinske fagbegreber, en overordnet forståelse af kroppen og en brændende nysgerrighed på at lære mere. Det hele giver dig bedre chancer for at blive optaget på din drømmeuddannelse og ro i maven, når du starter på studie – og det er godt, da flere sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner ser positivt på ansøgere, der på forhånd har kendskab til sundhedsområdet. Ønsker du at forberede dig til en videregående uddannelse, kan du med fordel kombinere linjefaget Medicin & Sygepleje med Rejser med frivilligt arbejde.

”Jeg synes i den grad, jeg har fået et indblik i, hvad det vil sige at læse medicin og i, hvor krævende det bliver. Højskolen har været med til at styrke mine evner til at samarbejde, debattere og har givet mig en viden indenfor nogle af de sundhedsfaglige problematikker, vi står i i Danmark. Jeg har fået mere mod på at starte på studiet.”

Stine Odby

Kvote 2

På Rønde Højskole får du vejledning i studievalg, optagelseskrav og ansøgningsprocessen. Gennem studiecaféer arbejder vi med din motiverede ansøgning, hvor du får sparring fra både relevante oplægsholdere og lærerne på den studieforberedende linje.

Mange uddannelser kræver optagelsesprøver og samtaler, og hos os kan du vælge blandt en lang række valgfag, som kan ruste og styrke dine kompetencer i de områder, der er afgørende for din ansøgningsproces.

Hør fra eleverne

Rønde Højskole

Her kan du få et indblik i, hvordan det er at gå på Rønde Højskole på linjefaget Medicin &Sygepleje, når vi følger vores elever Mathilde og Pernille. De tager dig med, når de fortæller om oplevelsen, hverdagen, valgfagene og fællesskabet.

Vi samarbejder med

Vi samarbejder med en række stærke virksomheder for at fremme udvikling og innovation.
Vi samarbejder med SPOT festival
Rønde højskole samarbejder med Aarhus teater
Rønde Højskole samarbejder med Startup Aarhus
Deloitte logo, partner på Rønde Højskole Business & Economics linje
Vi samarbejder med DR Østjylland
Vi sarmabejder med Constructive Institute på Aarhus Universitet
Aarhus teater arbejder sammen med Rønde højskole