Kursusbeskrivelse
– Sangundervisning for alle
Igen i år skal højskolen runge af sang, når vi i samarbejde med Folkekirkens Ungdomskor arrangerer korkursus. Det er de dygtige og erfarne korledere Anne Lise Quorning og Camilla Hyttel, der står i spidsen for både korprøver og undervisning i stemmetræning og tekniske øvelser, så du får mest muligt ud af din sangstemme. Du behøver ikke at være trænet korsanger, når blot du har mod på at lære nyt, synge flerstemmigt og prøve kræfter med et helt nyt repertoire.
– Højskole og fællesskab
Vi skal naturligvis også nyde alle de andre aspekter af højskolelivet, når det er bedst med foredrag, morgensamlinger, hyggeligt samvær, udflugter ud i det fri og koncerter med lokale kor – og vi slutter også vores eget kursus af med en koncert for de øvrige kursister på højskolen. Kom og oplev den glæde, fællesskabet omkring sangen giver!
Praktiske oplysninger
Du skal selv medbringe:
- Yogamåtte
- Drikkedunk
- Ekstra håndklæde (håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-)
– Betaling af kursus
Tilmeldingen bekræftes via email(eller brev) vedhæftet betalingsopgørelse. Depositum på kr. 500 betales inden 10 dage. Af bekræftelsen fremgår, hvornår restbeløbet forfalder.
Priser
Alle priser inkluderer fuld forplejning, sengelinned og 2 håndklæder (1 stort og 1 lille håndklæde) per deltager.
Skolen råder over flere forskellige typer værelser, hvorfor der også er forskellige priser:
A: Enkeltværelse – med eget bad/toilet: 4.975 kr.
B: Dobbeltværelse – med eget bad/toilet: 4.375 kr.
C: Enkeltværelse – 2 vær. deler bad/toilet: 4.575 kr.
D: Dobbeltværelse – 2 vær deler bad/toilet: 4.075 kr.
E: Sørger selv for logi: 2.700 kr
Ekstra håndklæder kan lejes på skolen: Lille kr. 10,- , stort kr. 20,-.
Der sælges øl, vin og sodavand ved hovedmåltiderne til.
Program
Obs! Kursusbeskrivelserne for kursusprogrammet 2021 er foreløbige. Vi tager forbehold for ændringer i indhold og kursusudbud.