|

08:30 – 12:00

Vejlederdag

Kære Vejleder i kommuner og på ungdomsuddannelserne

Et højskoleophold er en oplagt mulighed, hvis du arbejder med et ungt menneske, der har brug for en hjælpende hånd til at genfinde lysten til at lære og komme videre i livet. Sidste år blev der åbnet for Ungeløftet-stipendiet, der betyder at unge inden for målgruppen kan komme meget billigt på højskole. Et år er nu gået, erfaringer er høstet og ordningen er blevet forbedret. Derfor inviterer Rønde Højskole, Kalø Højskole og Djurslands Folkehøjskole til vejlederdag onsdag den 28. januar 2026.

En højskole er et sted, hvor eleven får mulighed for at prøve sig selv af i rammer, hvor der er masser af andre unge at spejle sig i, og hvor der hverken er karakterer eller eksaminer.

Et højskoleophold er ofte en meget skelsættende tid i et ungt menneskes liv, og det giver typisk retning, afklaring og venner for livet. Derfor ved vi, at unge med et højskoleophold i bagagen ofte kommer i gang med uddannelse eller job hurtigt efter opholdet, og at de sjældnere dropper ud af uddannelsen.

Rønde Højskole, Kalø Højskole og Djurslands Folkehøjskole er tre meget forskellige højskoler, der supplere hinanden godt og derfor appellerer til en meget bred vifte af unge. De muligheder vil vi gerne fortælle dig mere om.

Program

KL. 8.30: Fly-in og mulighed for morgenkaffe og brød

KL. 9.00: Velkomst

KL. 9.10: Kort præsentation af de tre skoler – hvad er en højskole i 2026?

KL. 9.30: Fælles oplæg om mulighederne for at komme på højskole – med og uden økonomisk støtte ved Jakob Hvenegaard Andersen

KL. 10.30: Pause og mulighed for at stille spørgsmål til de tre skoler

KL. 11.00: 1) Nyt om ungeløftet (der er blevet bedre grundet nye skatteregler) 2) Erfaringsudveksling i forhold til at en del elever på Ungeløftet-stipendiet nu har været afsted.

KL. 11.45: Afrunding og tak for i dag

KL. 12.00: Mulighed for frokost

 

Tilmeld dig

Dato

Tidspunkt

08:30 – 12:00

Alder

Voksne

Telefon

+45 86 37 19 55

E-mail

post@rhe.dk

Sted

Rønde Højskole
Skolevej 2
Rønde, 8410 Danmark

Pris

Gratis